Hvad er der sket med fingeren? Og andre spørgsmål

Når jeg holder foredrag og workshops på biblioteker eller i foreninger, stiller læserne ofte spørgsmål til mine bøger. Her har jeg prøvet at samle mange af de oftest stillede spørgsmål.

Hvorfra kommer ideen til Erhard, din hovedperson? 

Oprindeligt fik jeg ideen til Erhard på en ferie på Fuerteventura. Men i flere år inden ferien havde jeg forsøgt mig med at skrive på noget om en forsvunden dansker. En af dem fra tv-programmet, der pludselig forlader sin familie og rejser væk og gemmer sig i en hængekøje i Thailand. Jeg havde lyst til at arbejde med en ældre karakter, der forsøger at få startet en ny tilværelse, længe efter at den føles forlist.

Hvordan har du researchet, og hvordan har du grebet skriveprocessen an?

Jeg har været på Fuerteventura og brugte de oplevelser som udgangspunkt. Og så har jeg siddet ved skrivebordet og læst, set video og billeder. Jeg har skrevet med et par lokale og mennesker, hvis viden kunne bidrage. Det er dog vigtigt for mig at det forbliver et fiktivt rum, hvor jeg kan bøje bestikket som jeg vil. Det er et af privilegierne som forfatter. Virkeligheden er et råmateriale, men det er ikke værket selv.

Hvilke temaer er de vigtigste for dig?

Kærlighed. Kærlighed, forandring og tilgivelse. Det er størrelser, der optager mig dybt. Men ikke som fine ord. Som konkrete, fysiske, pinlige og bøvlede situationer mellem mennesker, der er krøllede. Litteraturen skylder ikke virkeligheden noget, men jeg er inspireret af at give mig selv og læseren et spejl, hvor vi kan se vores egne fejl, vores eget liv i en ny kontekst. Det lyder kalkuleret, men når jeg skriver er jeg egentlig bare optaget af at formidle den menneskelige faktor på en personlig måde.

Har du kunnet bruge dine egne erfaringer i bogen?

Helt afgjort. Jeg sidder ikke og leder efter sprækker, hvor jeg kan stoppe mine personlige holdninger og erfaringer ind, men omvendt så bruger jeg hele tiden af mine observationer af mig selv og andre. Min egen grimhed og min egen skønhed. Men tiltrækningen ved at skrive er i høj grad også at erfare gennem skriften. At skrive mig ind i situationer og karakterer, jeg gerne vil forstå bedre.

Kan man læse De savnede uden at have læst Eremitten?

Det kan man godt. Den foregår et år efter handlingen i Eremitten. Erhards situation er ny – og nye læsere vil fint kunne følge med. Men for de af jer, der har læst Eremitten, vil der være nye lag og, tror je, en særlig glæde ved at se tingene udvikle sig for Erhard. Ikke nødvendigvis til det bedre.

Hvad mener du gør en bog god?

Bøger er jo mange ting, der virker forskelligt. Men jeg mener, at romanen er bedst, når den fortæller en historie: Når den tager mig med på en rejse gennem et konkret og et mentalt landskab. Når jeg starter ét sted – og ender et helt nyt. Det er jo verdens vildeste trylletrick. At jeg som forfatter kan transportere hundredvis af læsere gennem et ormehul og ud på klippeøen Fuerteventura og give dem følelsen af at være i en afdanket, tidligere taxachaufførs slidte sko. Når det lykkes, er jeg glad. Så bliver det ikke bedre.