Der er en overflod af bøger om kunstnerens arbejde og virkelighed og den kreative proces. Og der er faktisk mange gode bøger, både danske og udenlandske, dog har jeg kun læst dem, der er oversat til engelsk eller dansk. Der er også utroligt mange dårlige bøger, der blot gentager de gode bøgers pointer eller behandler emnet meget overfladisk og praktisk.
Jeg kan personligt gode lide de bøger, der prøver at forklare og kaste lys over det kreative arbejde, at sammenligne på tværs af kunstarter og give mig en fornemmelse af, hvorfor jeg selv er så optaget af det. Jeg er ikke i tvivl om, at min lyst til at opdigte karakterer og verdner og fortælle historier startede meget tidligt – og har haft en stor påvirkning på mit liv. Jeg har altid været meget alene – eller det har føltes sådan. Og altid elsket at være alene, blandt andet fordi jeg kunne forsvinde ind i min egen verden og blive der i timevis.
Hvis du vil være klogere på kreativitet, den kunstneriske proces eller inspireres til at arbejde anderledes eller at forstå dig selv bedre, kan jeg anbefale disse 5 bøger.
I kredsløb om den gigantiske hårbold
Gordon Mackenzies lille og alligevel ambitiøse bog om hans mangeårige arbejde i verdens største kreative afdeling er ikke kun for dig, der er kreativ på en arbejdsplads, men for alle, der prøver at finde den rette balance mellem det kunstneriske og det kommercielle, og på den måde er den aktuel for de fleste kunstnere og kreative, der gerne vil leve af deres metier.

Denne slags mand koster os alle sammen flere penge og flere menneskeliv end vi har mod til at indrømme
Læs mere »