Der er en overflod af bøger om kunstnerens arbejde og virkelighed og den kreative proces. Og der er faktisk mange gode bøger, både danske og udenlandske, dog har jeg kun læst dem, der er oversat til engelsk eller dansk. Der er også utroligt mange dårlige bøger, der blot gentager de gode bøgers pointer eller behandler emnet meget overfladisk og praktisk.
Jeg kan personligt gode lide de bøger, der prøver at forklare og kaste lys over kreativitet og det kreative arbejde, at sammenligne på tværs af kunstarter og give mig en fornemmelse af, hvorfor jeg selv er så optaget af det. Jeg er ikke i tvivl om, at min lyst til at opdigte karakterer og verdner og fortælle historier startede meget tidligt – og har haft en stor påvirkning på mit liv. Jeg har altid været meget alene – eller det har føltes sådan. Og altid elsket at være alene, blandt andet fordi jeg kunne forsvinde ind i min egen verden og blive der i timevis.
Hvis du vil være klogere på kreativitet, den kunstneriske proces eller inspireres til at arbejde anderledes eller at forstå dig selv bedre, kan jeg anbefale disse 5 bøger. Jeg er bevidst gået udenom de bøger, som alle taler om, nemlig Stephen Kings “On writing” og Robert McKees “Story”, ikke fordi de ikke er gode bøger, men fordi de intet siger, som enhver forfatter ikke ved. Jo, det passer måske ikke. Men her kommer ihvertfald mine fem anbefalinger:
I kredsløb om den gigantiske hårbold
Gordon Mackenzies lille, meget kreative og ambitiøse bog, “I kredsløb om den gigantiske hårbold”, om hans mangeårige arbejde i verdens største kreative afdeling er ikke kun for dig, der er kreativ på en arbejdsplads, men for alle, der prøver at finde den rette balance mellem det kunstneriske og det kommercielle, og på den måde er den aktuel for de fleste kunstnere og kreative, der gerne vil leve af deres metier. Den handler meget specifikt om at arbejde med sin kreativitet på en stor arbejdsplads, der forventer noget genialt hver dag, men det er der nok mange af os, der kan genkende – også som en forfatter, der sidder derhjemme og prøver at levere en roman.
“You have a masterpiece inside you, you know. One unlike any that has ever been created, or ever will be. If you go to your grave without painting your masterpiece, it will not get painted. No one else can paint it. Only you.”
– Orbiting the giant hairball af Gordon MacKenzie
Heltens mange faser
Enhver, der har deltaget i min undervisning, ved, hvor meget jeg elsker at diskutere Joseph Campbells mytiske værk, “The hero with a thousand faces.” På mange måder en bog man aldrig bliver færdig med. Dels fordi jeg synes, den er særdeles svær, hvis ikke umulig, at læse fra enden til anden. Dels fordi den giver så meget stof til fortællingen og til eftertanken, at jeg stadig får nye ting ud af den. På en måde føles det mere relevant at anbefale Christopher Voglers “The Writers Journey”, der gør det mere klart hvad Campbell mente og forklarer Hero’s Journey bedre end Campbell selv. Men det er også sjovt at læse originalteksten og se hvad du får ud af det.
Som en vigtig note til denne anbefaling er jeg ikke længere overbevist om det universelle og monomytiske i Campbells teori. Han mener selv, at han har leveret en myte “to rule them all”, og den har uden tvivl appel og styrke, men i dag må man være kritisk over for teorien, der er baseret på primært patriarkalske myter og oprindelsesfortællinger. Derfor har jeg også læst den ligeledes inspirerende “Women who run with the wolves” af Clarissa Pinkola Estés, der giver flere perspektiver på de arketypiske fortællinger og inkluderer kvindernes oplevelser og fortællinger i det mytiske landskab.
Ind i skoven - og ud igen
John Yorkes nyklassiker om fortællingens kraft, “Into the woods”, er for mig den slags bog, der giver mig lyst til at skrive, når jeg læser den. Den er både præcis og poetisk – og herligt konkret uden at være en How to-bog. Som enhver god fortæller fokuserer han især på karakter-arbejdet, men går også i dybden med hvorfor vi overhovedet læser bøger og elsker fortællinger. Og det er jeg en sucker for. En af hans pointer er blandt andet at den kreative proces med at fortælle OG den næsten ligeså kreative proces med at lytte til en fortælling handler om at fare vild i skoven og komme klogere ud. Nemlig.
“All stories begin with a status quo, which is disrupted by an event that pushes the protagonist into a new world, where they are forced to adapt and change. The journey from ignorance to knowledge, from denial to acceptance, is the fundamental arc of all narrative.”
– Into the woods af John Yorke
Den magiske legeplads
Elizabeth Gilbert er en produktiv og dygtig forfatter, der efter flere succeser, blandt andet “Eat, pray, love”, har sammenfattet sine erfaringer og tanker i den sjove og ikke særligt selvhøjtidelige “Big magic”. For mig adskiller den sig på især to fronter: 1) Den går frisk og uimponeret til faget og håndværket 2) Den kobler kreativitet med spiritualitet på en moderne måde – om man så kan lide det eller ej – men uden at det bliver for meget. Gilbert slår især et slag for at frigøre sig fra frygten for nederlag og andres bedømmelse og minder os om at være legesyge og nysgerrige.
“You must learn how to become a deeply disciplined half-ass. It starts by forgetting about perfect. We don’t have time for perfect. In any event, perfection is unachievable. It’s a myth and a trap and a hamster wheel that will run you to death.”
– Big Magic af Elizabeth Gilbert
Plot, plan, struktur, handling osv
Endelig vil jeg også nævne en bog, der begejstrede mig i stor stil, da jeg læste den for nogle år siden. “Reading for the plot” af Peter Brooks. Begejstringen skyldtes nok især, at det var vidunderligt at læse en så grundig indføring i fortællingens struktur. Plot er i nogle fine forfatteres hoveder ikke noget man bruger eller taler om, men her kommer Brooks og forklarer, hvorfor plot er centralt i oplevelsen af historier – og jeg er helt enig med dig, Pete.
I dag er jeg måske mindre imponeret af bogen, men det er nok, fordi dens eksempler er lidt gamle og kedelige. Men læs den alligevel, hvis du er plotter…
“Reading for the plot is in this sense always reading for the end, searching out the anticipated resolution that will make all that we have read cohere.”
– Reading for the plot af Peter Brooks
