Uniform er første bind i en ny krimiserie. Den handler om Salma og Fuzzy, der fra hver side af loven kæmper for at gøre livet i byen bare lidt bedre for dem, de elsker. Men den københavnske nat er mørk - og der er længe til daggry.
Med Uniform får du København ind under neglene og livet i byen lige i ansigtet. Det er en krimi om de mange sjæle, der lever under samme nattehimmel, men ofte ikke møder hinanden og heller ikke ønsker det. Men mest af alt er det en rå og overraskende krimi i den klassiske, skandinaviske tradition – med stærke karakterer helt i front. Måske er det derfor at krimien efter blot et par uger på hylderne blev solgt til et produktionsselskab.
Thomas Rydahl
Forfatter
Uniform
Af Thomas Rydahl
★ ★ ★ ★ ★ JyllandsPosten
“Suveræn”, Politiken
Salma er 23 år og studerende og frustreret. Hvor hun end ser hen, bliver København værre og værre. Også i hendes egen familie er tingene ved at gå i opløsning. Men da Salmas eneste veninde udsættes for et grusomt overgreb, søger hun optagelse på politiskolen og kaster sig ind i sagen. For nogen skal jo gøre noget. Også selvom det kommer til at koste hende alt, hvad hun elsker.
Fuzzy lever under radaren på en gård uden for Dragør. Han er biavler og far til to og hærdet kriminel. Han arrangerer røverier for en færøsk bagmand – med en plan om at stikke af fra det hele. Men da en opgave går galt, er Fuzzy nødt til at komme ud af sit skjul for at redde sig selv, hvis han kan.
ANMELDELSER
Sagt & skrevet omUniform
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
"Ny roman om Københavns underverden er suveræn ... Thomas Rydahl har skrevet en fremragende krimi fra Københavns underverden, hvor modsætninger mødes, og sød musik opstår."
Bo Tao Michaëlis
Politiken
★★★★★
"Thomas Rydahl er kommet godt fra land med sin nye "Den københavnske nat-serie" om Fuzzy og Salma. "
Lars Ole Sauerberg
Jyllandsposten
★★★★
"Thomas Rydahl, er aktuel med en socialrealistisk Nørrebro-krimi, hvor to forskellige skæbner flettes sammen med et brag, der siger spar to. Anmelderen glæder sig allerede til toeren i serien."