Skrevet i samarbejde med Anne-Grethe Bjarup Riis

“Vognen kørte over et bump, og som en indgroet refleks kiggede Oda sig hurtigt omkring for at se, om noget ubehageligt var på færde. I den knitrende vintermorgens horisont tegnede det sig mod den rødlige himmel. Egeskov Slot, som hun kun havde haft vage forestillinger om. Inde i byen havde hun da set Skt. Knuds Kirke og andre prangende bygninger, men det her lignede noget fra et eventyr. Murene vrimlede med store og små vinduer, næsten som Odense Tugthus, og de to runde tårne i hver side havde finurlige spidse hatte som tag. Hvis hun havde været i tvivl om, hvorvidt huset virkelig var blandt de fineste i landet, sådan som en af pigerne nede fra kroen havde sagt, var hun det ikke længere. Igen vældede mørket op i hende, selvom hun havde besluttet sig for at holde det nede. Den gungrende lyd fra hestenes hove, da de red over broen, gjorde næsten ondt i hende, og hun lagde mærke til, at solens flammende skær, der havde bredt sig som en ildebrand på himlen, skinnede på den tilfrosne vold- grav, og et øjeblik så det ud, som om slottet havde rejst sig fra vandets mørke dyb og presset sig op gennem isen.”
ANNE-GRETHE BJARUP RIIS

Forfatter, skuespiller og filminstruktør

Anne-Grethe er uddannet på Statens Teaterskole 1992 og har spillet et utal af roller på både teater, tv og film. Hun debuterede som forfatter i 2009 og har siden skrevet fire romaner, senest I guds rige (2020) om sin egen opvækst og sin søns kræftforløb. Anne-Grethe står desuden bag filmsucceserne om Hvidsten Gruppen.

Ulykkens år - en Egeskov roman

Af Thomas Rydahl og Anne-Grethe Bjarup Riis

1874. En frostklar morgen i april ankommer 18-årige Oda til Egeskov Slot for at begynde sit nye liv som stuepige. Det er en stor dag. Den unge baron skal forloves, og der er brug for alle hænder i køkkenet. Helt fra morgenstunden bobler huset af forventning både oppe og nede.

For baronens lillesøster, Jessie, er det også en stor dag. Hun mødes i al hemmelighed med sin udkårne, præstesønnen Johannes. I et kådt øjeblik kommer hun til at love sit hjerte væk, uvidende om, at der samme aften vil indtræffe en tragisk hændelse, der vender op og ned på hendes liv.

Herskabets genvordigheder er meget langt væk for staldknægten Stig. For ham handler det bare om at klare sig igennem til næste dag – og måske finde et øjeblik til at imponere den søde malkepige. Men da baronessen beder ham om en tjeneste, hvirvles han uforvarende ind i et farligt trekantsdrama, som risikerer at koste ham pladsen på slottet.

Romanserien om Egeskov er skrevet i samarbejde mellem Anne- Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl.

ANMELDELSER

Sagt omUlykkens år

Ingen anmeldelser endnu

ALLE BØGER AF

Thomas Rydahl

Bind 1 i Den københavnske nat-serien
Roman om forførelse og skilsmisse
Krimi med A.J. Kazinski
Bind 3 i Erhard-trilogien
Bind 2 i Erhard-trilogien
Bind 1 i Erhard-trilogien.