En samling podcast-episoder, hvor du kan høre om mænd og mandekultur og forfatterarbejde
Siden 2014 har Thomas Rydahl medvirket i flere podcast om sit forfatterskab, men også om de emner, der optager ham som mænd, mandekultur, læring og kreativitet. Du kan finde flere af episoderne her.
Podcast Hankøn: “Modet til at tage sig selv alvorligt”
I podcasten HANKØN med vært Mikkel Braginsky kan du møde en lang række kendte danske profiler og eksperter i underholdende, meget personlige og ærlige interviews. Mikkel har efterhånden talt med mere end 100 kendte mænd (og nogle kvinder) om ansvar, formål, behov og sårbarhed – og hvad livet har lært dem.
Forfatter Thomas Rydahl fortæller om at blive en småskidt og indebrændt version af sig selv i parforholdet, når han ikke selv mærker og handler på sine egne behov. Thomas Rydahl fortæller også om at finde modet til at tage sit eget formål alvorligt.
Podcast Sårbar og stærk: “Kan du lege?”
I podcasten Sårbar og stærk taler Ulla Hinge Thomsen med mennesker, der har mærket og tænkt over deres sårbarhed og, ligesom hun, har prøvet det i virkeligheden. I denne episode taler hun med Thomas Rydahl om, hvorfor nogle mænd skal have et prøveægteskab, før de kommer i kontakt med deres egen sårbarhed og bliver sig selv i deres parforhold? Hvordan tager man(d) ansvar for sit eget liv? Og kan man overhovedet gøre noget som partner til en mand, der ikke kan mærke sig selv?
Thomas er fraskilt og gift igen – og er stadig i gang med at udvikle sig, blandt andet i selskab med nye mandlige venner, som han – sårbart – kontakter med ordene: “Kan du lege?”
Brdr. Garmarks podcast: “Det hele på ét bræt”
Forfatterne David og Stephan Garmark mixer drinks og serverer en podcast – direkte fra stuen i Valby. De bruger deres kendskab til og nysgerrighed oevr for faget og får samtalen til at handle om både bøger og film, arbejde og metoder, ogalt muligt andet godt. Blandt deres gæster er Maren Uthaug, Jesper Stein, Iben Albinus med flere. Thomas Rydahl gæstede brødrene til en snak om sin krimi Uniform, men også om klager, om at få børn i en sen alder, om at skrive og om at sætte det hele på et bræt og tro på sig selv.
Bevidst Introvert Podcasten: “Tidligt hjem fra byen”
I Bevidst Introvert stiller Camilla Lærkesen skarpt på det introverte personlighedstræk. Hun har inviteret en række introverte danskere til at dele deres livserfaringer på godt og ondt. I denne episode taler Camille med Thomas Rydahl om fordelen ved at være introvert som forfatter og om at føle sig forkert, når man tager tidligt hjem fra byen uden at sige farvel. Samtalen handler også om at indrette et balanceret arbejdsliv og om vigtigheden af at kommunikere sine behov.
Podcast Plotcast: “Forfatter ad omveje”
Vært på Plotcast er Palle Schmidt, der er både forfatter og tegneserieskaber. Han har samtaler med et væld af forfattere om den kreative proces, arbejdsmetoder, karriere, psykologi, skriveblokader, idéudvikling, plot og struktur og meget mere.
I denne podcast taler han med Thomas Rydahl om rejsen som metafor, forskellen mellem det finlitterære og det populære, om forfattergerningen som en slags jazz, om struktur og baglæns planlægning, og om vigtigheden af at begå fejl.
Podcast: “Forfatterens værksted om trilogien”
I denne podcast taler Thomas Rydahl med Mikkel Braginsky fra Hankøn om arbejdet som forfatter og helt konkret med Erhard-trilogien, der består af bøgerne Eremitten, De savnede og De tre paver,
Podcast: “Forfatterens værksted om forfatterskabet”
I denne podcast taler Thomas Rydahl med Mikkel Braginsky fra Hankøn om arbejdet som forfatter.