Jeg har været der. Og det samme har mange mænd. Dér, hvor man overlever — i stedet for at leve livet. Kan du se dig selv i et eller flere af disse 7 tegn, er det på tide at vågne og finde ud af, hvad det handler om — og mærke efter, hvad du brænder for…
Tegn #1 — Du har givet din sjæl til et arbejde, du ikke elsker
Hvis du er ligesom de fleste af os, er du i en situation, hvor du har brug for at arbejde, så du har råd til at leve. Måske har du altid haft planer for din karriere og endda gjort det godt. Måske har livet ført dig afsted — fra det ene job til det andet. Det er stærkt og meningsfuldt at tage ansvar for sit liv og kunne betale sine regninger — og du har formentlig et par gode dage her og der, måske endda gode uger. Problemet er ikke selve arbejdet — hvad det end er. Problemet er, at du ikke er inspireret.
“Halvdelen af dagens vågne timer og mere end 1700 timer om året bruger du på noget, du helst er fri for. Du lever for dine weekender og ferier. Du spiller måske Lotto for at drømme om bedre tider.”
Thomas Rydahl
Alligevel stopper du ikke og overvejer, hvad meningen med det hele er. Du tør ikke gå ind i en undersøgelse af, hvad du kunne lave, der virkelig ville få dit hjerte til at hoppe og din sjæl til at bryde i brand. Du tør heller ikke tale med din kæreste eller dine venner om din dybe utilfredshed, fordi store dele af din identitet og selvopfattelse er bundet op omkring job eller karriere. Hvem er du, hvis du ikke er advokat eller account manager eller kok?
Det ødelæggende ved din utilfredshed er, at den også rammer resten af dit liv. Når arbejdslivet kører på autopilot, er du hverken i live eller inspirerende derhjemme. Omkostningen er højere end du tror. Din respekt for og kærlighed til dig selv falder, dit helbred kan blive ramt, dit overskud forsvinder.
Sådan kommer du videre
Det er vigtigt at anerkende, at du er i en situation, hvor du formentlig har forpligtelser over for din familie, din bank eller dit arbejde. Din frygt for at bringe status quo ud af balance kan være så overvældende, at du skal give dig selv noget plads til at undersøge, hvor din frygt kommer fra og hvad det værste der kan ske er. Vær ikke for hård ved dig selv. Brug derefter din energi på, at overveje, hvad du ville lave, hvis det ikke handlede om penge. Og find modet til at tale med din kæreste eller ven om, hvad du drømmer om og eventuelt hvad han eller hun drømmer om.

Det er nemmere at dulme smerterne og bedøve tankerne end at gøre noget ved tingene.
Tegn #2 — Du er afhængig af sofa, internet, porno og andre rutiner
Når livet er svært eller hverdagen er udfordrende, er det nemmere at dulme smerterne og bedøve tankerne end at gøre noget ved tingene.
For mange mænd ender det med Netflix i sofaen, spildte timer på internettet, alt for meget porno og spil på mobilen eller PS4’eren, der holder dine tanker og følelser på afstand. Endnu flere mænd forsvinder ind i afhængighederne uden at lægge mærke til det. Der er ikke noget syndfuldt, forkert eller i vejen med Netflix, sofa, internet, erotik og spil, kun hvis det er noget, du ikke virkelig trives med og ikke kan lade være med. Du kan selvfølgelig også være afhængig af mad, tobak, stoffer eller alkohol, der indeholder stoffer eller påvirker hjernen på en måde, der gør det endnu sværere at bryde ud af afhængigheden.
Hvis du er i tvivl om du er afhængighed af noget, så begynd at lægge mærke til, om du egentlig kan styre dit forbrug eller om det er svært eller endda umuligt for dig. Vær ærlig. Du fortæller måske dig selv, at du kan styre det, men kan du? Sådan virkelig.
Hvis det er svært at stoppe, så gør det alligevel. Bare stop. Du kan trappe lidt ned først, men vær ikke for flink. Det SKAL være svært. Og du vil mærke at din energi stiger og du får det bedre med dig selv. Bare fordi du mærker, at det er dig, der afgør, hvad dit liv skal bruges på. Og byd samtidig de svære ting, der må dukke op, velkommen. Lad dem komme an. Det eneste, der er sikkert er, at du ikke dør eller kommer til skade af at føle og tænke og mærke dig selv. Det kan gøre ondt, men det går over. Jo mere du lader det være som det er, jo mere vil det opløses og gå over.
FÅ STØTTE. Sørg for at nogen støtter dig i at stoppe. Sørg for at du ikke er alene i at træde ud af afhængigheden. Noget tyder også på at afhængighed har at gøre med manglende forbindelse eller samværsfølelse med folk omkring os. “The opposite of addiction is connection”, ifølge forfatter og journalist Johann Hari.
Sådan kommer du videre
Grunden til din afhængighed har intet med Angry Birds, sofaens blødhed eller generel liderlighed at gøre. Men med den manglende forbindelse til én person, nemlig dig, og måske med mennesker omkring dig, din partner, venner eller familie. Sørg for at få en praksis med at mærke efter i dig selv og find modet til at tale om din afhængighed med nogen. Ven, familie eller måske en terapeut. Se desuden mere i punkt #3.

Og pludselig tænker du: Hvem er jeg — sådan egentlig?.
Tegn #3 — Du kender ikke og udtrykker ikke dine dybeste behov
Du opdager det først en aften, hvor du er lidt for fuld. Pludselig dukker der en ukendt vrede op i dig. Du bliver nærmest en anden person, der har lyst til at slås eller skændes med hele verden. Eller der opstår en krisesituation, et sammenbrud, i dit liv. Sygdom, skilsmisse eller død. Og pludselig tænker du: Hvem er jeg — sådan egentlig? Det kan udløse følelsen af, at der er dybder eller dele af dig selv, du slet ikke kender. Det kan være et chok. Det kan gøre dig og din partner utryg. Det kan endda være så ubehageligt, at du ikke vil se det i øjnene, men i stedet skynder dig videre. Ind i mere arbejde eller mere druk eller noget helt tredje.
Alt for mange mænd aner intet om deres behov. De kender kun en smule til de behov, der er mest basale. Søvn, mad og drikke, sex og underholdning. Men oftest er disse behov ikke personlige eller dybtfølte, men præget af samfundets og mandekulturens definitioner på behov, der skal indfries jævnligt og på en særlig måde. Åh, hvor bliver jeg træt af at høre om mænds behov for røde bøffer, store bryster og kolde øl. Det er flokmentalitet, når den er mest enøjet.
Den særlige situation, krisesituationen, er ofte den udløsende faktor i forhold til at lære sine egne behov at kende, fordi det er de færreste af os, der af egen fri vilje stopper op og mærker efter. Vi lever travle liv, præget af gøremål og pligter. Vi belaster vores nervesystem hver dag — uden at tænke over det — med en overflod af oplevelser og sanseindtryk, i et omfang, så vi kan have svært ved at fornemme de småbitte eller endda større bevægelser, der finder sted i vores sind.
FRUSTRATIONER. Skænderiet med kæresten. Ærgrelsen over jobbet, du ikke fik. Din fars bemærkning under sidste familiekomsammen. Dit barns besvær med at få venner. En tanke om at du burde tabe dig. Synet af Syriens flygtende børn på forsiden af avisen. Din venindes succes, som du er misundelig på.
Det er følelser og fornemmelser, der hober sig op i os — og som vi overhører, fordi vi A) Er optaget af at få hverdagen til at fungere B) Ikke ved hvad vi skal gøre med dem C) Er bange for dem D) Ikke har noget sprog at tale om dem i. Så når din kæreste (eller psykolog) spørger dig, hvad har du behov for, så ved du ikke, hvad du skal svare. Du prøver at se indad, men ser og mærker intet. Du er utrænet og ude af stand til at føle efter og sætte ord på det.
Sådan kommer du videre
Vi kan vælge at stoppe op — og observere os selv. Det er ikke kompliceret eller svært i sig selv. Det er kunsvært fordi det kræver tålmodighed. Og det kræver at du lærer at filtrere støjen fra og zoome ind på det, der foregår i dig selv. Hvad er det egentlig, der sker i mig? Hvad optager mig? Hvad er jeg ked af eller glad for? Hvad drømmer jeg om? Og vigtigst af alle spørgsmål: Hvad er mine behov? Hvad længes jeg efter? Hvad får mit hjerte til at banke og min kærlighed til at vokse?
Dernæst kan du interessere dig for at formulere det, du mærker. Både over for dig selv og over for andre. Kun når du lærer dine egne behov at kende, tager ansvar for dem og formulerer dem over for andre, kan du gøre dig håb om at få dem indfriet. Det er dig selv og ikke nødvendigvis andre, der skal indfri dem, men hvis du er heldig, vil folk omkring dig gerne hjælpe . Og især hvis du udtrykker dit behov, så det samtidig respekterer andres behov.

Jeg udsætter gerne en samtale med banken. Hvad gør du?
Tegn #4 — Du udsætter de svære og vigtige ting, du ved bør gøres
Jeg kender det alt for godt: Jeg udsætter svære ting, fordi jeg er bange for de følelser og tanker, de medfører. Det kan være en samtale med banken — eller at tale med mine forældre om noget, der ikke fungerer i vores relation. Så snart det er gjort, kan jeg se, at min udsættelse var unødvendig lidelse og det var rart at få overstået, men inden jeg tager handling, er min primære strategi at udsætte til i morgen, til senere. Og det er et sikkert tegn på, at jeg er faldet i søvn.
UDSÆTTER-TRANG. Nu fortæller du nok dig selv, at sådan er du ikke. Men jeg vil mene det modsatte. Der er svære og vigtige ting i dit liv, som du sagtens kunne gøre i dag, hvis du ikke havde modstand på det. Din lønsamtale, et besøg hos lægen eller din besked til din ven om, at du ikke kan komme til hans bryllup.
Selve udsættelsen kan koste dig både penge og venskaber, hvis du ikke tager handling før det er for sent. Men den mest underkendte og måske største omkostning er i din relation til dig selv. Den person, der lider allermest, når du udsætter noget vigtigt, er dig. Og du kan kun udsætte så længe du tror, at udsættelsen er gratis, men det er den aldrig. Den koster din glæde, din frihed og din følelse af at tage ansvar for dit liv.
Sådan kommer du videre
Husk. Før du bare kan tage handling, skal du slippe din selvbebrejdelse og tvinge dig selv ud af det, Mark Manson kalder “Feedback loop from hell”. Det er den frustrerende følelse, du får, når du udsætter at gøre noget ved din evne til at udsætte. Så rammes du af skyld, skam og hele balladen. Giv slip på det. Du er hverken værre eller bedre end alle os andre. Det er menneskeligt at udsætte, men det er uendeligt meget mere tilfredsstillende og giver dig meget mere energi og glæde at gøre noget ved sagerne. Gør det nu.

Det mest ødelæggende er din egen løgnhistorie om, hvorfor det hele er andres skyld,
Tegn #5 — Du giver X og Y skylden for de ting, du ikke har oplevet eller opnået i livet
Ingen af os er blevet astronauter og Hollywoodstjerner, sådan som vi drømte om engang (pånær Andreas Mogensen og Nikolaj Coster-Waldau). Men mange mænd opdigter en fortælling om, hvorfor de endte med at arbejde i forsikringsbranchen eller hvorfor de giftede sig med deres børns mor. Det problematiske er ikke, hvor du arbejder eller hvem du er sammen, men den historie, du fortæller dig selv om, hvorfor det ikke gik helt som du havde planlagt og hvorfor du ikke har andre muligheder.
Det er et tegn på, at du er faldet i søvn, hvis du er et offer for dine omstændigheder. Hvis du i virkeligheden var født til et liv som globetrotter, men endte på en af livets villaveje med en halv vovse og en rusten Wannabe Volvo, fordi X og Y skete.
Vi ender alle sammen andre steder end tiltænkt. Og selv om man gør sig umage, laver livet ikke altid limonade med papirparaplyer. Men der er ikke noget, der er mere ødelæggende i dit liv end din egen løgnhistorie om, hvorfor det er andres skyld, at du ikke er bitcoinmillionær eller herre i eget hus for længst.
Der er uden tvivl en stor sorg forbundet med at indse, at livet og andre småting ikke har ført dig derhen, hvor du helst ville. Der er nok også frustration. Du kan ikke bare skynde dig videre i livet — og ignorere frustrationen og sorgen. Hvis du gør, vælger du at leve med vrede og afmagt og selvlede.
Sådan kommer du videre
Du er nødt til at stoppe op — og anerkende præcis hvor du er og hvad du har opnået. Og du vil enten A) indse, at du måske ikke opnåede præcis det, du drømte om, men måske noget, der er meget mere værdifuldt — eller B) opdage at du stadig har drømme og håb, og at det er på tide at gøre noget ved dem. På den ene eller den anden måde. Se punkt #6. Inden du bliver en sørgelig undskyldning for dig selv.

Det kan også være, at du lever et prøveliv.
Tegn #6 — Du venter på, at noget stort skal ske for dig (eller du lever bare et prøveliv)
Mange af os lever et liv, hvor vi venter på at “noget sker”. Vi accepterer at være passive og håber på, at jobbet, kærligheden eller den farverige tilværelse på en eller anden måde kommer til os, så vi er fri for at rejse os fra stolen og forlange noget af os selv.
Læg for eksempel mærke til, hvor beredvilligt du udsætter noget, der er vigtigt for dig. Blot fordi det kræver noget af dig. Måske i en tro på, at du snart bliver belønnet for din tålmodighed eller for mange års trofast tjeneste uden at brokke sig. Nej, sådan har jeg det ikke, tænker du måske. Men hvis du nogensinde har købt en Lottokupon, så ved du, hvad jeg mener. At købe en Lottokupon er selve tegnet på, at du satser på, at livets overflødighedshorn vil vælte ud over dig — ved et tilfælde.
Sådan kommer du videre
Alternativet til at leve et prøveliv eller at være afventende, er ikke nødvendigvis at du straks opsiger dit arbejde eller sælger huset. Begynd med at lægge mærke til de ting og handlinger, du udsætter — og overvej om du kan gøre en smule, måske bare én ting, i denne uge, der går i retning af det, du drømmer om. For eksempel:
- Tilgiv dig selv for at udsætte og for at leve et prøveliv
- Skriv en liste over store og små ting, du er inspireret af at opleve eller have i dit liv og overvej, hvilken ting du kan gøre i dag eller i denne uge
- Tal med en ven eller din kæreste om mindst et ønske eller et mål, du har
- Bliv frivillig i en organisation eller hjælp en ven med et projekt
- Tag alle pengene, du er villig til at bruge på Lottokuponer — og investér dem i dig selv: Læring, uddannelse, træning, sang, dans, noget, der gør dig glad og udvider din horisont
- Tilmeld dig et kursus eller book en rejse, der inspirerer dig

Når man spørger dig, hvad du føler og tænker, er det svært at svare.
Tegn #7 — Du lever for at overleve — uden et livsformål, der virkelig inspirerer dig
Lønslave, pendler-kanin, Nettozombie, weekendkriger, sofavælger. Mandens yndlingsrolle har mange navne. Hver af dem dækker over det faktum, at alt for mange af mænd lever for at overleve. Vi sætter pickuppen i rillen og spiller den samme melodi, samme plade — hver uge, hver dag, hvert år. Så vi på én gang kan have travlt nok til, at vi ikke mærker os selv — og samtidig kan være offer for vores egen travlhed.
Mit bud er, at du mangler et livsformål, der inspirerer og udfordrer dig. Noget, der får dig til at springe ud af sengen om morgenen. Noget, der optager dig intenst. Noget, der giver dig retning i livet. Noget, der holder dig nysgerrig og vågen i tilværelsen. Gerne noget, der bidrager til verden og inspirerer andre. Men frem for alt noget, der får dig til at leve dit liv, så du prioriterer alt derefter og træffer gode valg.
Sådan kommer du videre
Begynd at undersøge hvad dit livsformål er. Det er ikke let. Det kan tage dage eller uger. Måske ved du det allerede, måske skal du først lære dig selv lidt bedre at kende, inden du overhovedet kan mærke, hvad du brænder for (læs eventuelt #3 igen…) Her er nogle veje til at udforske dig selv…
- Læs bøger eller se dokumentarer om de mennesker, du beundrer eller misunder. Hvad vækker de i dig?
- Tænk tilbage på dine drømme som barn og ung og overvej, hvad de dybest set gik ud på, måske er der en sandhed i dem.
- Har du lagt en gammel passion på hylden? Skal den tages op igen — eller er der noget lignende, der er endnu mere inspirerende?
- Hvornår er du allermest dig selv? Kan du skabe en situation, hvor du er endnu mere sådan?
- Hvad ville du lave, hvis du ikke skulle tjene penge?