Thomas Rydahl - Thomas Rydahl

Læsning er empatiens løbetræning – ikke en spis-hvad-du-kan-softice-maskine

Thomas Rydahl — Sat, 04 Oct 2025 04:51:03 +0000

Symptomerne er der, men hidtil har kuren været forkert og for overfladisk

Begejstringen var stor, da kulturministeren i sommer bekendtgjorde, at bogmomsen skal væk. Som en, der har kæmpet for at få fjernet verdens højeste afgift på bøger, var jeg selvfølgelig henrykt og tilfreds. Men som det også har været ivrigt diskuteret, er bogmomsens snarlige død kun en af mange ting, vi skal gøre, hvis vi vil øge børns læse-evner og bevare litteraturen og bogen som kilde til fordybelse.

Lad os sige det, som det er: Bøgerne bliver mere og mere marginaliserede i de fleste danskeres hverdag og i vores kultur Som forfatter bekender tidligere læsere sig konstant til mig: Jeg læser ikke så meget, som jeg plejer. Eller endnu værre: Jeg læser ikke mere. Og man behøver ikke at konsultere kloge analyser for at forstå hvorfor. Der er så meget andet, vi kan foretage os, der føles enten vigtigere, sjovere eller nemmere end at læse. Generelt er der mange ting, der kæmper om vores tid og opmærksomhed. Parforhold, kæledyr, børn, robotstøvsugere og “Den store bagedyst” – for bare at nævne et par stykker. Og når alt det andet er klaret og vi endelig har seksten ledige minutter, er det nemmest at gribe ud efter det, vi har ved hånden: Netflix, podcast, gaming og sociale medier. Det handler ikke om, at vi er blevet dummere eller dovnere – men om, at enhver slags underholdning er blevet let tilgængelig. Med et klik kan vi se en serie, scrolle en halv time eller danse med på TikTok. Og så længe bøgerne og litteraturen skal konkurrere med disse, vil de (næsten) altid tabe. Dels er der avanceret teknologi i de digitale tjenester, der gør hvad den kan for at fange og fastholde vores opmærksomhed. Dels er bøger IKKE at sammenligne med den slags medier. Det er ligesom at sammenligne broccoli med softice. Og måske er det præcis her, en del af problemet ligger.

“Vi holdt op med at læse bøger, fordi noget andet trak i os, og vores børn gjorde det samme. Selvfølgelig.”
Thomas Rydahl

Stephen King på bagerste række i bus 194

Lad mig starte et andet sted. Engang var bøger let tilgængelig underholdning. Det var de, da jeg var barn. Hvis man var i sommerhus eller på vej hjem fra arbejde eller havde en hel søndag uden program, var bogen den dejligt dovne “guilty pleasure”. I start-halvfemserne kørte jeg flere gange om ugen med bus 194 fra mit gymnasiejob i Lyngby Storcenter og hjem. Her sad jeg på bagerste række og læste Stephen Kings “IT”, og jeg elskede det. Bogen og glæden ved den gode læseoplevelse har aldrig forladt mig siden. Men verden var under forandring. I den tid blev der skruet op for de hjemlige tv-kanaler og internettet. Siden kom de sociale medier og de kulørte apps på mobilerne. I løbet af et årti overtog de nye platforme rollen som de primære steder for bekymringsfri og let underholdning – og snart også som de kulturelle objekter, vi alle sammen talte om og delte med hinanden. Snart stirrede vi konstant på de nye, skinnende dimser og kunne ikke få nok. Vi holdt op med at læse bøger, fordi noget andet trak i os, og vores børn gjorde det samme. Selvfølgelig. Af den årsag indførte skolerne pligtlæsning, fordi … “hvad skulle man ellers gøre?”, og det blev siden udråbt som grobunden for regulært “læsehad”, altså hvor det at læse en bog ikke bare var kedeligt og uinteressant, men ligefrem udløste stress, negativitet og frustration i de unge læsere. Kløften mellem pligt og fornøjelse blev uoverstigelig. Siden er bøgernes rolle kun blevet mindre. Litteratur fylder så godt som intet i de store medier og er forsvundet fra tv, mens bogreolerne er erstattet af 98 tommer fladskærme. Læsning er således langt fra en almindelig oplevelse for alle – i sammenligning med de digitale tilbud, der i højere grad minder om en spis-så-meget-du-kan-softice-maskine, hvor man blot skal lægge hovedet ind under hanen og skrue op på max. Det stiller os i en situation, hvor vi rationelt og logisk ikke kan overbevise vores partner, gode venner eller kære børn om, at læsning er lige så godt eller bedre end Youtube eller Netflix. Dette er ikke finurlig pointe, men essentielt. Læsning er IKKE øjeblikkelig tilfredsstillelse, læsning er IKKE med det samme meningsfuldt og værdifuldt. Læsning er noget andet, nemlig empatiens løbetræning.

Vi må skabe en ny fortælling om læsning

Hvis vi vil have flere til at læse (igen), må vi skabe en ny fortælling. Og den nye fortælling kan ikke være, at læsning er sjovere eller bedre end Netflix. For det er den ikke altid. Og fortællingen kan heller ikke være, at vi død og pine SKAL læse, om det så skal tvinges ned i halsen på os. Men hvad så?

Engang løb vi kun, når vi skulle skynde os eller undslippe en bjørn. At forestille sig et hulemenneske eller en fæstebonde, der frivilligt løb en tur, er grotesk. Der er nemlig ikke noget behag eller nogen umiddelbar nydelse i at løbe. Alligevel sætter Royal Run i år en ny rekord, løbets 111.500 startnumre blev revet væk på under fem timer. Det får mange ikke-løbere til at grine højlydt, men for de af os, der løber jævnligt, giver det mening. Vi løber, fordi det giver os noget. Vi løber, fordi vi elsker følelsen i krop og sind (ofte først efter vi har løbet). Vi løber, fordi vi bliver stærkere og sundere. Vi løber, fordi vi mærker livet. Kan du se, hvor jeg er på vej hen?

At sætte sig ned og læse en bog, uanset størrelse, kræver en indsats. Det er en praksis, der kræver fokus, koncentration og vilje – og en gradvis tilvænning af sprogets og fantasiens muskler. Det er på ingen måde nemt. Vi skal finde tiden i en travl hverdag, vi skal skabe roen i omgivelserne og os selv, vi skal sætte tempoet ned og overgive os til vores fantasi, hvor vi kan møde ord, vi ikke kendte, og mennesker, vi ikke ligner. Det er krævende, præcis som at tage ud og løbe på en glat og kold sti en mørk tirsdag aften i modvind.

Til gengæld er det tilsvarende givende og fordelene er mange. Omfattende forskning peger på vigtige kompetencer, der udvikles og styrkes gennem læsning, blandt andet vores evne til at leve os ind i andre mennesker. At sætte os i andres sted, at blive og være empatiske væsner. Når vi læser, låner vi, så at sige, vores indre stemme ud til en fortæller eller en karakterer. Vi lever deres tanker indefra. Vi mærker deres fejl, deres valg, glæder og nederlag. Ingen anden kunstform tvinger os så dybt ind i den andens perspektiv, fordi intet andet end ordene er givet. Alt skal skabes gennem indre teater, gennem vores forestilling.

Det er her, magien opstår: Læsning er ikke underholdning, men en træning af menneskelighed.

Det er i læsningen, vi møder andre som os og andre, der IKKE er som os. Det er i læsningen, vi kan forandre os langsomt ved at være i andres sko og sind uden at betale husleje, som man siger. Det er i læsningen, vi lægger fundamentet for vores demokrati og for vores dannelse. Det giver mening, at alt det får man ikke uden indsats.

Vi skal genoverveje, hvad vi gør for at få os selv og vores børn til at læse

Så hvordan overgår vi til en ny måde at se og tale om bøger som kulturprodukt og læsning som aktivitet? Hvordan bringer vi bøgerne ind i vores egen og børnenes hverdag uden at gøre det til pligt og dårlig samvittighed?

Bogklubber på arbejdspladser: Hvorfor ikke bruge en halv time på at tale om en digtsamling eller en roman i stedet på lige fod med yogahold og massage? Det styrker kollegiale bånd – og de sociale og empatiske evner. En roman eller en novelle som udgangspunkt for samtale om ledelse, relationer, konflikter.
Biblioteker som sociale mødesteder: Der sker mange ting ude på de danske biblioteker, men der er stadig en del biblioteker, der stadig blot er “et pænt lagerlokale” for den danske bogskat. Hvis vi vil gøre læsning til en bevidst aktivitet, skal den have nye rum og fællesskaber. Der sker noget, når man overvejer, hvordan man skal indrette “Empatiens træningslokale”.
Bøger i forskellige doser: Kanoner og nørdede anbefalinger er gode, men det svarer til at lokke nye løbere med en halvmaraton. Vi behøver ikke at hverken ende eller begynde med de store værker. Der er tusindvis af gode bøger – til alle slags læsere.
Public Service: Vi er nødt til at have bøgerne tilbage i de brede medier. Lad os dog genopfinde nogle formater, hvor vi kan lære om og opdage litteraturen uden at det behøver at være på TikToks præmisser.
Royal Read: Et årligt, landsdækkende “læse-forløb”, hvor vi læser den samme bog på samme tid – og mødes fysisk og digitalt for at tale om den.
Litterære pitstops: Offentlige rum som parker, tog og lignende kan indrettes med læsezoner, hvor bøger kan deles og læses. Eventuelt kan man lade læsende passagerer køre gratis med toget.
Familie- og fælleslæsning: Højtlæsning, ikke kun for børn. Forestil dig søndagslæsning i sofaen, hvor hele familien har en bog i hånden – eller forældre, der læser sammen med deres teenagere og bruger det som samtaleåbner.
Læsning på recept: Ligesom motion på recept: læsning anbefalet af psykologer eller læger som mentaltræning, fordi forskning viser, at skønlitteratur styrker empati og mental sundhed.
Litteraturens løbefællesskab: Læse-samvær i parker, på stationer og i kulturhuse. 30 minutters stillelæsning – og frivillig snak om oplevelsen.
Flere stærke bogfællesskaber online: Apps eller platforme, hvor folk kan mødes om den samme bogoplevelse. Ikke kun de store romaner, men slags bøger, der giver en “indgang” til læsningens verden.

“Jeg læser, fordi jeg vil være et helt menneske”

Som forældre kan vi læse højt og fortælle om , at bøger betyder noget. Som lærere kan vi sætte bøgerne ind i klasseværelset som livsnødvendige redskaber, ikke bare pensum. Som samfund kan vi beskytte biblioteker og boghandler som steder, hvor vi bliver klogere på hinanden. Og som individer kan vi tage beslutningen: Jeg læser, fordi jeg vil udvikle og styrke min fantasi og indlevelsesevne og blive et mere helt menneske.

Lad os holde op med at italesætte litteratur som underholdning eller pligt. Lad os begynde at se den som det, den er: Den stille, vedholdende aktivitet, der gør os til bedre mennesker. Og så gør det jo ikke noget, at det også er både interessant, sjovt, underholdende, overraskende, gribende og magisk undervejs. Ligesom en god løbetur.

The post Læsning er empatiens løbetræning – ikke en spis-hvad-du-kan-softice-maskine first appeared on Thomas Rydahl.

Pressemeddelelse: Forfattere, boghandlere og forlag vil fjerne afgift på bøger: Hver fjerde dansker er klar til at læse mere

Thomas Rydahl — Wed, 04 Jun 2025 12:37:52 +0000

Som det eneste land i EU har Danmark 25% afgift på bøger. Det vil en gruppe forfattere, boghandlere og forlæggere ændre. Målet er at bekæmpe læsekrisen og give alle danskere – herunder især børn og unge – bedre adgang til fordybelse og dannelse; en hjørnesten i et demokratisk samfund.

Som det eneste land i EU har Danmark fuld moms på bøger. Og en undersøgelse fra Dansk Erhverv fra november 2024 viser, at knap hver fjerde dansker (23%) vil købe flere bøger, hvis prisen falder med 20%, hvilket svarer til at fjerne afgiften.

I sidste uge offentliggjorde arbejdsgruppen nedsat af Kulturministeren desuden sine anbefalinger til at styrke dansk litteratur; med en klar anbefaling til at fjerne afgiften på bøger.

Derfor har Boghandlerforeningen valgt at støtte op om et borgerforslag stillet af forfatter Thomas Rydahl – om at sænke afgiften på bøger.

”Vi står midt i en læsekrise. Alligevel beskattes bøger på samme måde som fladskærme, smykker og champagne. Det er jo ikke i orden. I praksis betyder det, at staten lægger en unødig økonomisk barriere mellem borgere og bøger,” påpeger forfatter Thomas Rydahl, der er initiativtager til borgerforslaget.

“Litteratur giver os fordybelse, underholdning og dannelse. Det har vi mere brug for end nogensinde.”
THOMAS RYDAHL

41 procent af unge i alderen 18-29 år svarer at de vil købe flere bøger, hvis de var billigere.

En investering i fremtiden: Læselysten grundlægges i barndommen
En fjernelse af afgiften på bøger vil især komme børn og unge til gode, mener initiativtageren.

Og undersøgelsen fra Dansk Erhverv understreger den pointe: 41 procent af unge i alderen 18-29 år, på tværs af uddannelsesniveau og indkomstgruppe, svarer at de vil købe flere bøger, hvis de var billigere.

”Initiativet vil bla. gavne børne- og ungdomsbøger. Mindre oplag og større udgifter til opsætning og tryk betyder, at disse bøger ofte er dyrere at producere – og derved pålægges endnu mere i moms. Hvilket er skævt. Det er i barndommen, læselysten grundlægges – eller lægges øde. Og det er i ungdomsårene, den kan blomstre eller visne,” forklarer Thomas Rydahl og fortsætter: “Hvis ikke børn vokser op med bøger, hvad vokser de så op med? Og hvis børn ikke læser, hvad betyder det så for deres voksenliv?”

Læsekrise og stigende bogpriser
Allerede i 2021 opfordrede Danske Forlag til at reducere afgiften på bøger, den såkaldte bogmoms.I kølvandet på Dansk Erhvervs undersøgelse er debatten blusset op igen – og den seneste tids store mediefokus på den nationale læsekrise, der især hersker hos børn og unge, har kun pustet liv i debatten.

”Diskussionen er langt fra ny. I årtier har politikere og interesseorganisationer, boghandlere og biblioteker diskuteret muligheden for at gøre noget ved bogmomsen. Også forfatterne er begyndt at stemme i. I mellemtiden er vores læsekultur langsomt blevet svækket. Ikke mindst er afgiften med til at presse de studerende, hvis økonomi i forvejen er svær. Studiebøger er, ligesom børnebøger, dyre at producere, og med statens afgift oveni så beskatter vi uddannelse og læring på et urimeligt niveau. Det må vi som samfund tage alvorligt,” siger Lise Scharff, der er næstformand i Boghandlerforeningen samt Direktør i Polyteknisk Boghandel & Forlag.

“I mellemtiden er vores læsekultur langsomt blevet svækket. Ikke mindst er afgiften med til at presse de studerende, hvis økonomi i forvejen er svær. Studiebøger er, ligesom børnebøger, dyre at producere, og med statens afgift oveni så beskatter vi uddannelse og læring på et urimeligt niveau.”
LISE SCHARFF

HENT PRESSEMEDDELELSE
Hvis du ønsker at bruge og arbejde med pressemeddelelsen, kan du downloade den her.

Fakta om bogmoms

Som det eneste land i EU har Danmark fuld moms på bøger, altså 25%. I Frankrig er momsen på bøger 5,5 pct., i Tyskland er den 7 pct., mens den i Norge, Irland og Storbritannien er nul procent. Den næsthøjeste bogmoms i Europa findes i Island med 11 procent.

Link til analyse foretaget af Dansk Erhverv i november 2024:

https://www.danskerhverv.dk/politik-og-analyser/analyser/2024/november/hver-fjerde-dansker-vil-kobe-flere-boger-hvis-prisen-falder-med-20-pct/

Kontakt:

Thomas Rydahl, forfatter
26 74 90 00 / t@thomasrydahl.com

Lone Haagerup, Formand for Boghandlerforeningen, leder af Bog & Ide Nibe ApS
20 41 22 88/ loh@multiservicehuset.dk

Anne Sofie Hammer, Forperson for Dansk Forfatterforening og forfatter
28 69 49 39 og mail: fif.hammer@gmail.com

Peter Leander Halbye, Direktør, Tranquebar Boghandel og Café
50 58 44 89 / ph@tranquebar.net

Lise Scharff, Næstformand i Boghandlerforeningen + Direktør, Polyteknisk Boghandel & Forlag
77 42 43 44 / lise@polyteknisk.dk

DET KRÆVER 50.000 UNDERSKRIFTER

Støt forslaget - allerede i dag

Der er ingen lovgivningsmæssige forhindringer for at afskaffe bogmomsen i Danmark. EU har åbnet for muligheden. Nu er det op til os. Du kan være med til at gøre en forskel for dansk læsekultur, børn og unges trivsel, og for vores demokrati

STØT HER

The post Pressemeddelelse: Forfattere, boghandlere og forlag vil fjerne afgift på bøger: Hver fjerde dansker er klar til at læse mere first appeared on Thomas Rydahl.

Danmark beskatter litteraturen som luksus. Det er et fantastisk problem – også for vores børn og for demokratiet.

Thomas Rydahl — Wed, 23 Apr 2025 07:31:07 +0000

I april fejrede vi Verdens Bogdag. Vi fejrede bogens muligheder, bogens fantasi, bogens uforlignelige evne til at bringe verden ud til mennesker, ung og gammel, høj og lav.

I næsten 600 år har bogen vist os nye sider af mennesket, samfundet og verden – og forenet os om stærke fortællinger, nye indsigter og gode ideer. Og endda også et par dårlige ideer. Bogen har mere end nogen anden opfindelse præget vores liv og samfund og gør det stadig i stor stil. Kig bare på børneværelserne, hvor en kolos af en kæmpebog fra 2023, nemlig Jakob Martin Strids “Den fantastiske bus” er alletiders hit. Alligevel er der på denne festdag noget, der skurer i øjne og hjerte på enhver læsehest. Som et af få lande i verden beskatter Danmark bøger som luksusvarer – og det er et fantastisk problem.

Den danske bogmoms er pinligt høj – men hvorfor egentlig?

Danmark er et af de eneste lande i Europa, der opkræver fuld moms på bøger, nemlig de 25 procent, vi også har på fladskærme, smykker og champagne. I praksis betyder det, at staten lægger en økonomisk barriere mellem læsere og litteratur, mellem borgere og bøger. Og det gør vi endda midt i en læsekrise, hvor især børn og unge vender læsning i old school medier ryggen og læser mindre. Som forfatter har jeg mødt hundredvis af læsere – og desværre også mange ikke-læsere. Det er der flere grunde til, som vi også skal diskutere mere og nærmere i de kommende år. Men jeg har oplevet at stå på biblioteker og i boghandlere, på skoler og på bogmesser, og blandt andet hørt forældre sige: “Vi vil gerne købe nye børnebøger, vi vil gerne købe flere børnebøger, men de er så dyre.” Og der er noget om snakken. For eksempel sælges den nye bog i Sallys far-serien til 249 kroner for en bog med 40 sider. Det er der en grund til, som jeg vil komme ind på senere, men det gør alligevel ondt at høre den slags. For hvis ikke børn vokser op med bøger, hvad vokser de så op med? Og hvis børn ikke læser, hvad gør de unge så? Og hvad sker der, når de ikke-boglæsende unge bliver ældre?

Læs resten af artiklen på Jyllands-Posten

“Kom så, Jakob, tag momsen af bøgerne, og lad os få mere vild, sjov, kulørt, kantet og kanonisk litteratur. Jeg har hjulpet dig en smule og sammen med ti læsere og forfattere stillet et borgerforslag.”

– Thomas Rydahl

DET KRÆVER 50.000 UNDERSKRIFTER

Støt forslaget - allerede i dag

STØT HER

The post Danmark beskatter litteraturen som luksus. Det er et fantastisk problem – også for vores børn og for demokratiet. first appeared on Thomas Rydahl.

Sådan kan du gøre en kæmpe forskel for bøger og læsningen i Danmark

Thomas Rydahl — Fri, 21 Mar 2025 10:44:58 +0000

Danmark har verdens højeste bogmoms – det er tid til at afskaffe den

Hvorfor betaler vi fuld moms på bøger i Danmark, når stort set alle andre europæiske lande har valgt at fritage eller nedsætte bogmomsen? I en tid, hvor læselysten falder, læsefærdighederne blandt børn er i frit fald, og demokratiet har brug for stærke, oplyste borgere, er det paradoksalt, at netop Danmark – som bryster sig af at være et videnssamfund – opretholder verdens højeste moms på bøger: 25 procent.

Mit borgerforslag har brug for din underskrift

Jeg har nu stillet et borgerforslag om nulmoms på bøger. Du kan læse forslaget og støtte det nu, hvis du har lyst og mulighed. Det tager to minutter og kræver Mit-ID. Forslaget bygger på en enkel og nødvendig idé: At vi som samfund anerkender bøgernes kulturelle og demokratiske betydning – og handler derefter. Vil du være med?

GÅ TIL BORGERFORSLAG

Europa-Parlamentet opfordrede i 2023 medlemslande til at fritage bøger for moms for at fremme læsning og styrke bogsektoren.

Fordele i fire punkter

1. Nulmoms vil styrke vores demokrati

Bøger er mere end underholdning. De er en hjørnesten i den demokratiske samtale, hvor argumenter, nuancer og saglighed får plads. Læsning udvikler sproget, giver udsyn og styrker evnen til refleksion – egenskaber, der bliver stadigt vigtigere i en tid præget af fragmenterede medier og hurtige holdninger.

2. Nulmoms vil styrke børn og unges læsning

Danmark står midt i en læsekrise. PIRLS og PISA viser, at danske børn læser markant dårligere end tidligere. 25 % af eleverne i 4. klasse har svært ved at læse mellem linjerne eller forstå teksters budskab. Samtidig er læseglæden historisk lav. Nemmere adgang til bøger – både økonomisk og fysisk – er en del af løsningen.

3. Nulmoms vil gøre bøger billigere og mere tilgængelige

Skatteministeriet har bekræftet, at nulmoms vil sænke forbrugerpriserne og øge salget af bøger. Det er ikke kun en kulturel gevinst – det har også sociale og uddannelsesmæssige konsekvenser. Bøger vil komme bredere ud, også til dem, der ikke har råd i dag. Det handler om social mobilitet og lighed i adgang til viden og dannelse.

4. Nulmoms vil styrke litteraturens fødekæde

Boghandlere, forlag og forfattere kæmper i et presset marked. Nulmoms vil give bedre vilkår for udgivelser med høj kvalitet og styrke mangfoldigheden i bogmarkedet. Når økonomien bliver bedre for alle led i kæden, kommer det hele samfundet til gode.

“Danmark – som bryster sig af at være et videnssamfund – opretholder verdens højeste moms på bøger: 25 procent. ”

Forslag om momsfritagelse på bøger - FRIST 23. sep '25

.elementor-widget-wrap > .elementor-element > .elementor-widget-container, :scope > .elementor-widget-wrap > .elementor-section > .elementor-container > .elementor-column > .elementor-widget-wrap > .elementor-element:not(.lqd-el-has-inner-anim) > .elementor-widget-container, :scope > .elementor-widget-wrap > .elementor-widget-hub_fancy_heading .lqd-split-lines .lqd-lines .split-inner, :scope > .elementor-widget-wrap > .elementor-widget-hub_fancy_heading .lqd-split-words .lqd-words .split-inner, :scope > .elementor-widget-wrap > .elementor-widget-hub_fancy_heading .lqd-split-chars .lqd-chars .split-inner, :scope > .elementor-widget-wrap > .elementor-widget-ld_custom_menu .lqd-fancy-menu > ul > li","startDelay":500,"delay":120,"ease":["power4.out"],"initValues":{"y":"60px","rotationZ":3,"opacity":0,"transformOrigin":"0% 50% 0px"},"animations":{"y":"0px","rotationZ":0,"opacity":1,"transformOrigin":"50% 50% 0px"}}" class="elementor-column elementor-col-33 elementor-inner-column elementor-element elementor-element-42b6cc2e" data-id="42b6cc2e" data-element_type="column">

3388

STØTTER INDSAMLET

.elementor-widget-wrap > .elementor-element > .elementor-widget-container, :scope > .elementor-widget-wrap > .elementor-section > .elementor-container > .elementor-column > .elementor-widget-wrap > .elementor-element:not(.lqd-el-has-inner-anim) > .elementor-widget-container, :scope > .elementor-widget-wrap > .elementor-widget-hub_fancy_heading .lqd-split-lines .lqd-lines .split-inner, :scope > .elementor-widget-wrap > .elementor-widget-hub_fancy_heading .lqd-split-words .lqd-words .split-inner, :scope > .elementor-widget-wrap > .elementor-widget-hub_fancy_heading .lqd-split-chars .lqd-chars .split-inner, :scope > .elementor-widget-wrap > .elementor-widget-ld_custom_menu .lqd-fancy-menu > ul > li","delay":120,"ease":["power4.out"],"initValues":{"y":"60px","rotationZ":3,"opacity":0,"transformOrigin":"0% 50% 0px"},"animations":{"y":"0px","rotationZ":0,"opacity":1,"transformOrigin":"50% 50% 0px"}}" class="elementor-column elementor-col-33 elementor-inner-column elementor-element elementor-element-2f6ac9f" data-id="2f6ac9f" data-element_type="column">

50.000

MÅL

.elementor-widget-wrap > .elementor-element > .elementor-widget-container, :scope > .elementor-widget-wrap > .elementor-section > .elementor-container > .elementor-column > .elementor-widget-wrap > .elementor-element:not(.lqd-el-has-inner-anim) > .elementor-widget-container, :scope > .elementor-widget-wrap > .elementor-widget-hub_fancy_heading .lqd-split-lines .lqd-lines .split-inner, :scope > .elementor-widget-wrap > .elementor-widget-hub_fancy_heading .lqd-split-words .lqd-words .split-inner, :scope > .elementor-widget-wrap > .elementor-widget-hub_fancy_heading .lqd-split-chars .lqd-chars .split-inner, :scope > .elementor-widget-wrap > .elementor-widget-ld_custom_menu .lqd-fancy-menu > ul > li","startDelay":750,"delay":120,"ease":["power4.out"],"initValues":{"y":"60px","rotationZ":3,"opacity":0,"transformOrigin":"0% 50% 0px"},"animations":{"y":"0px","rotationZ":0,"opacity":1,"transformOrigin":"50% 50% 0px"}}" class="elementor-column elementor-col-33 elementor-inner-column elementor-element elementor-element-73f57fe0" data-id="73f57fe0" data-element_type="column">

6,8

PROCENT INDSAMLET

Hvem får særlig gavn af forslaget?

Børnefamilier

Billigere børnebøger styrker salget af bøger til børn og læsningen derhjemme, hvilket er vigtigt for sprogudvikling og læselyst.

Studerende

De studerende får adgang til billigere studiebøger – og de kan købe bøgerne i stedet for kun at låne, hvilket giver bedre mulighed for fordybelse.

Biblioteker og skoler

Landets biblioteker og skoler får mulighed for at købe flere bøger for de samme penge – hvilket styrker oplysning og dannelse bredt i samfundet.

Forfattere

Hvis salget stiger pga. lavere priser, får forfattere mere udbredelse og potentielt højere indtægt. Især debutanter og nicheforfattere får lettere adgang til læsere.

Boghandlere

Et større salg af bøger kan styrke især de fysiske boghandler, der kæmper mod streaming og netbutikker. Flere kunder betyder øget omsætning, uden at det koster ekstra for forbrugeren.

Mindre forlag

Små og mellemstore forlag får lettere ved at konkurrere med store forlag og internationale aktører. De kan sænke prisen på deres bøger uden at gå på kompromis med kvaliteten. For både små og større forlag vil det være mere relevant at give muligheden til nye forfattere og smallere udgivelser, fordi markedet bliver større.f

DET KRÆVER 50.000 UNDERSKRIFTER

Støt forslaget - allerede i dag

STØT HER

The post Sådan kan du gøre en kæmpe forskel for bøger og læsningen i Danmark first appeared on Thomas Rydahl.

Minder fra omklædningsrummet – om mandekulturen, der har en høj pris

Thomas Rydahl — Fri, 28 Feb 2025 11:32:41 +0000

Vores mandekultur koster os vores glæde, frihed og parforhold. Jeg ved det, fordi jeg har været der. Det blev mit livs nedtur, men det gav mig også inspiration til en roman — om mænd. [Bragt i Euroman marts 2021]

Er Rydahl ikke en lille bøsserøv?

Som friskbagt teenager spillede jeg basketball. Det var i slutfirserne, dengang Magic Johnson styrede NBA. Jeg spillede i frikvartererne, efter skole og hjemme foran garagen. Og både mandag aften og lørdag morgen cyklede jeg afsted til træning med mine Converse i tasken. Jeg elskede det, selv om jeg var håbløst hvid, alt for lav og ikke specielt god. Efter træning sjoskede vi ned i omklædningsrummet. Vi var lettede over at have overlevet trænerens hårde formaninger og ekstra løbeture fra baglinje til baglinje. Vi skubbede de stinkende støvler af fødderne, smed tøjet og gik i bad. Den del elskede jeg ikke. Det var tid til mandehørm. Eller locker room talk, som Donald Trump senere har døbt det. Her blev skiftende drenge hånet for manglende muskler, pikkens størrelse eller andet, der stak ud eller slet ikke gjorde. Her var ingen leder, ingen inkarneret ondskab, bare en stemning af fis og ballade og billige point. Der var altid nogen, der piskede hinanden med håndklæderne og skruede op for den kolde hane, når man stod med sæbe i øjnene.

“Måske kan du genkende dig selv i min historie. Fra ungdomsår til skilsmisse er den symptomatisk for den mandekultur, de fleste af os er vokset op i, hvor hver mand dybest set er overladt til sig selv.”

THOMAS RYDAHL

En mandag aften var det mig, der røg ind i maskinen. Træneren kiggede på mig og spurgte de andre drenge: Er Rydahl ikke en lille bøsserøv? Måske var det fordi jeg var en lidt (for) følsom dreng, der hverken havde hurtige svar eller slog først. Selvfølgelig var mine holdkammerater med på det. De gjorde ingenting, andet end at grine nervøst, men det var nok. Da holdet senere på året tog til Sverige på basketlejrskole, ville ingen sove ved siden af mig, fordi det jo måtte være farligt. Jeg lod som om det ikke gjorde mig ked af det, men indeni var jeg sikker på, at der var noget i vejen med mig. Jeg var ikke ligesom de andre, jeg var ikke en rigtig dreng. Jeg kunne ikke tale med nogen om det. Det var for sårbart, for svært, jeg vidste ikke hvordan. Jeg klemte det inde, undertrykte min frustration og overlevede. Det er sådan mænd gør — fordi vi ikke har lært andet.

Fem og tyve år senere brød mit liv sammen. Selvfølgelig. Mit system kunne ikke mere. Jeg var blevet en kedelig skygge af mig selv, og både jeg, mit ægteskab og mine børn led under det. Jeg var overvældet og ulykkelig og havde lyst til at drukne mig selv i arbejde eller dulme min smerte med serier, Internet eller porno, men i stedet skete der noget andet. Jeg begyndte at tale med mine venner om mit liv og deres liv. Jeg begyndte at studere, hvordan jeg som mand er vokset op med særlige doktriner og et uddateret mandeideal, der får de fleste af os, hvis ikke alle, til at føle os ensomme, forkerte og skamfulde. På sigt kunne min indsats ikke redde mit ægteskab, men jeg blev langsomt mig selv igen, ja, endnu bedre: Jeg blev fri.

"Hvem ved, hvad vi kan udrette, hvis vi udskifter kamp med leg, styrke med sårbarhed?"

Tarzan som antikveret mandeideal

Måske kan du genkende dig selv i min historie. Fra ungdomsår til skilsmisse er den symptomatisk for den mandekultur, de fleste af os er vokset op i, hvor hver mand dybest set er overladt til sig selv. Han har (muligvis) masser af gode venner, men formår ikke at være sårbar eller at tale med dem om de svære ting. I stedet er han afhængig af sin kæreste, der, som den eneste, yder følelsesmæssig omsorg uden at han kan tage i mod den eller gengælde den og som han helst ser vekslet til sex. Måske gav den slags afstumpethed mening for fem-ti generationer siden. Dengang samfundet skulle groome unge mænd til at gå i krig eller slås for en plads i verden. Men i dag er det mandeideal ikke kun lige så sort-hvidt som Johnny Weismüllers udgave af Tarzan fra 1932, som jeg så i fjensynet i firserne. En hvid mand som konge over arterne, beundret for sin styrke og sit frygtelige skrig, men pinagtigt ude af stand til at kommunikere. Alligevel formidles idealet stadig fra dreng til dreng, fra far til søn, med krav, forventninger og idealer, der gør drenge og mænd frustrerede, syge og destruktive. Det er ikke kun et problem for mænd, men for alle omkring os.

Min kæreste prøvede forleden at forklare mig, hvordan piger og kvinder vokser op med en frygt for at være alene hjemme, for at befinde sig i en elevator med en fremmed, for at blive for fuld en aften i byen. På grund af mænd. Mænd er, med få ord, det stof, mareridt er gjort af. Det gjorde fysisk ondt at høre om. Vi skaber og har skabt mange fantastiske ting — fra Eiffeltårnet til Tesla, men vores mentale umodenhed præger vores omverden mere end vi er klar til at diskutere. Det er os, der går i krig, fylder fængslerne, begår vold og voldtægt, stjæler og myrder. Vi uddanner os dårligere end kvinder, vi har langt højere dødelighed af alvorlige sygdomme som kræft, sukkersyge og hjertekarsygdomme , fordi vi ikke vil søge hjælp — og vi står for langt de fleste selvmord. Alt sammen på grund af et snæversynet, uddateret mandeideal, der forhindrer os i at udvikle os hver for sig og sammen.

Smid farfars manual på bålet

Siden mit sammenbrud har jeg deltaget i adskillige mandekurser og haft mere end hundrede samtaler med forskellige mænd. Det er påfaldende, hvor mange mænd, der går gennem livet som en pandoransk boks, der for alt i verden ikke må lukkes op. Mens kvinder gennem generationer har lært sig selv en omgangsform og et sprog, der hjælper dem med at hele og bearbejde deres sjæleliv. Forklaringerne er mange. Som drenge er vi måske blevet straffet eller skammet af de voksne omkring os, når vi viste vrede, liderlighed eller afmægtighed. Og som voksne har vi set det gå galt, når vi er i vores følelsers vold. Ofte overdøver vi vores svære tanker med travlhed, vi slukker vores liderlighed med porno, og vi holder vores følelser på afstand med alle tænkelige midler. Som tiden går skyr vi alt, hvad der minder om dybe samtaler, terapi eller endda stilhed. Indtil den dag, det hele falder fra hinanden.

“Jeg begyndte at studere, hvordan jeg som mand er vokset op med særlige doktriner og et uddateret mandeideal, der får de fleste af os, hvis ikke alle, til at føle os ensomme, forkerte og skamfulde. På sigt kunne min indsats ikke redde mit ægteskab, men jeg blev langsomt mig selv igen, ja, endnu bedre: Jeg blev fri.”
THOMAS RYDAHL

Mine oplevelser og observationer af mænd har inspireret mig til at skrive min roman Forførernes klub. Den fortæller om Flemming, der skal starte forfra efter en svær skilsmisse. Han vil egentlig bare have sit gamle liv tilbage, da han støder på en klub, hvor han lærer at forføre. Med romanen forsøger jeg at vise en vej ud af ensomheden, ud af desperationen, ud af afhængighed og mindreværd. Det er derfor ikke tilfældigt, at Flemming finder et fællesskab. Det er nemlig i fællesskabet med andre mænd, at vi kan udvikle vores sårbarhed og evne til at rumme egne og andres følelser. Forandringerne i mændenes rækker er allerede i gang. Symptomatisk nok er det kvinderne, der for alvor har sat blus under kedlerne. De har fået nok og er endelig trængt igennem med deres historier. Metoo kaster et hårdt og befriende lys over den skadelige adfærd, der har fundet sted i årtier, nok nærmere århundreder, men Metoo udstiller også, hvordan vi almindelige mænd har været bange for at sige fra og med vilje set bort fra konsekvenserne af vores mandekultur.

FOREDRAG

Mænd, mandekultur og vejen frem

FOREDRAG. Hvordan har vi det egentlig som mænd? Hvad betyder det at være mand i dag? Og hvordan skaber vi en ny kultur, der styrker fællesskabet og giver plads til at være hele mennesker?

Læs og book foredrag

Mine døtre fortjener at gå i byen uden at være bange — og jeg ønsker for min søn, at han kan gå til basketball eller jazzballet uden at frygte for en ny variant af locker room talk. Det er på høje tid, at vi ser os selv i øjnene og smider vores forfædres forældede manual på bålet. Ud med portrættet af manden som den simple abemand, der dominerer sine omgivelser med sin styrke. Og ind med nuancerne, nysgerrigheden og sårbarheden. Find dit mod til at tale med en ven om, hvordan det er at være dig. Sæt ord på dine behov og tanker, så vores sønner og døtre, kærester og venner kan lære, at der er mange, mange måder at være mand på. Hvis du trænger til at øve dig, inden du springer ud i det, kan du opsøge en mandegruppe, hvor der er rammer for samværet og plads til at fejle.

Vi mænd er bedre end det mandeideal, vi er vokset op med. Og vores plads i fængslerne eller rolle som krænkere er ikke givet fra naturens hånd. Tværtimod er der rigeligt med opgaver i verden, der kræver, at vi vågner op og tager ansvar for dem, vi har været. Hvem ved, hvad vi kan udrette, hvis vi udskifter kamp med leg, styrke med sårbarhed? Så hvad skal vi skabe? Hvem vil gå forrest — og vil du gå med?

[Læs eller lyt artiklen på Euroman]

Thomas Rydahl

Forfatter og foredragsholder

Skriv en email til mig

The post Minder fra omklædningsrummet – om mandekulturen, der har en høj pris first appeared on Thomas Rydahl.

Skal vi tale om det vigtige i dit liv — eller skal vi lade som ingenting?

Thomas Rydahl — Wed, 26 Feb 2025 09:23:03 +0000

Mænd har endnu ikke udviklet en sund måde at håndtere følelser. Faktum er at vi er den mest plagede, truede, destruktive abe i skoven. Eneste vej frem er at turde gå ind i sandheden og tage ansvar for dem, vi er blevet, og dem, vi vil være.

Der er noget råddent i måden, vi mænd er sammen. Der er en Trump’sk konspiration mellem os mænd, som vi tror hjælper os med at være mænd, men som i virkeligheden splitter os. Splitter mig som mand — og os som mænd. Hvorfor det er sådan, hvorfor vi er sådan, er kompliceret. Jeg tror, det er noget i vores kultur. Noget i vores opdragelse. Men jo længere vi venter med at kigge på det, tale om det og tage ansvar for det, jo flere mænd vil dø, jo flere vil være ulykkelige — og jo sværere vil det være for selv de fremtidige generationer at ændre særligt meget.

“Vi undgår følelserne. Så meget som muligt. Både at mærke dem og tale om dem. Som mænd kan vi lugte den slags samtaler på lang afstand.”
THOMAS RYDAHL

Det rådne i vores samvær er den censur, mange mænd vælger at benytte, så snart en samtale pludselig bliver alvorlig og retter sig mod det indre liv. I stedet for at åbne op og tale om det svære i vores liv (jeg nævner i flæng: frygt for at miste jobbet, frustrationer i parforholdet, utilstrækkelighed som forælder, besvær i familierelationer, skam over overvægt, udfordringer i sexlivet med mere), vælger mange mænd at stirre ind i mobiltelefonen eller falde i søvn foran tv’et eller flygte ned i kælderen eller ud på toilettet eller ned på den lokale eller ind på arbejde eller over til vennerne eller ned i flasken eller ind i depressionen. Eller ud over balkonen.

"Den fremherskende mandekultur har lært os, at vi ikke må fremstå svage og sårbare."

“Er der nu også noget galt med det?”
…spørger den altid skeptiske mand. Ja, det er der. Angsten for at kigge ind i os selv er om noget roden til vores problemer. Måske er vi bange for at blive konfronterede med, hvad der findes derinde eller dernede. Mange års aversion mod at tale om det, har ledt os til den fejlagtige konklusion, at vi er forkerte. Og fordi vi har så svært ved at sætte ord på det, vi oplever, fremstår vi til tider overfladiske, fraværende, nærmest usympatiske, især når man sammenligner med den lethed, hvormed mange kvinder taler om følelser og det indre liv. Vi er simplethen ude af træning. Den fremherskende mandekultur har lært os, at vi for alt i verden ikke må fremstå svage, sårbare og frygtsomme. Det groteske er, at vi alligevel ender med at fremstå sådan, blot først når det hele falder sammen, jobbet er røget, kæresten gået, og aggressionen vælter op i os. Dette er kimen til det, der i populærkulturen kaldes toxic eller giftig maskulinitet, men som jeg hellere vil kalde dysfunktionel maskulinitet. At vi i vores forsøg på at bevare vores kønslige integritet skader os selv og andre.

“One study in the Social Psychological and Personality Science even found that suppressing emotions can lead to aggression — a bad start to forming healthy relationships.”
6 Harmful Effects Of Toxic Masculinity, bustle.com

Der er en trist forudsigelighed i at mænd skal klare sig alene
Vi undgår følelserne. Så meget som muligt. Både at mærke dem og tale om dem. Som mænd kan vi lugte den slags samtaler på lang afstand. Og vi har strategier til at vifte dem af vejen, inden de ankommer, at undgå dem eller bare lade dem finde sted, rulle hen over os, mens vi opholder os et andet sted i sindet, med blikket nede i mobilen eller tankerne på en email, der skal sendes senere på ugen. Vores kærester og koner, forældre og børn, har vænnet sig til at tale videre til os, selv om vi er helt fraværende. Sådan er mænd bare. Og det passer. Endda over for andre mænd. Når kollegaen af en eller anden grund pludselig fortæller, at han er ked af det på jobbet eller ved at blive skilt, leder vi efter første og bedste udvej. Giv ham to-og-et-halvt minuts sympati, lemp samtalen over i konstruktiv rygklapperi i stil med Det skal nok gå — og pynt på fadæsen ved at sige Du må bare sige til, hvis jeg kan gøre noget. Så er det klaret, hullet i gulvet er lukket sammen med brugte brædder, og vi kan trampe videre mod dagens frokost eller en vigtig aftale om et eller andet. Følelserne er undgået. Ikke kun kollegaens, men også egne følelser, der kan blive vakt, når en anden er sårbar.

Espedal for faen

I et interview for nylig fortalte forfatter Tomas Espedal, næsten stolt, hvordan han i årtier havde undgået at gå til psykolog, selv om det nok havde været nødvendigt. I stedet havde han brugt sit forfatterskab til at ventilere. Fint nok, men der er en trist forudsigelighed i at mænd altid skal klare sig alene — eller lige så grelt: Med flasken, en slidt hund og forfatterskabet som eneste vidne. Vi vil hellere leve alene og være miserable end åbne op og reflektere over vores liv og vores valg. Vi vil hellere blive skilt eller gå fra kæresten end lære noget om os selv. Vi vil hellere skynde os videre end dvæle et øjeblik ved den smerte og det afsavn, der rammer os, når vi mislykkes.

“One of the most common ideas of ‘manhood’ is the idea of ‘man as provider’. A man, we are told, provides for his family no matter what it costs him. The problem, of course, is that once again, this reduces manhood and masculinity into an external factor, something that can be taken… or destroyed.”
HARRIS O’MALLEY

Den plagede mand tager til genmæle
Og hvad så, lad mig nu være, vil den plagede mand sige, det må jeg selv bestemme, vil han mene. Når det angår den enkelte, har hver af os et valg at træffe. Men som medmand og som samfund har jeg et større ansvar. Jeg har et ansvar for at ændre systemet, der tydeligvis ikke fungerer. Jeg har et ansvar over for mine børn, både drenge og piger. Jeg har et ansvar over for den næste mand, der nede ad vejen eller ude i kontorlandskabet sidder og skummer i eget fedt.

Faktum er at mænd er den mest plagede, truede, destruktive abe i skoven. Vi begår selvmord, banker og myrder andre drenge og mænd, forulemper børn og kvinder, sender os selv og hinanden i fængsel, vi får sygdomme, der reelt kan behandles, men dør af dem, fordi vi spiser usundt, bevæger os for lidt, ryger for meget — og slet, slet, slet ikke lytter til læger, eksperter, kvinder eller Chris McDonald, der alle sammen fortæller os, hvad vi burde gøre i stedet for det vi gør, hvis altså vi ønskede at have det bedre fysisk, leve længere og i øvrigt føle en smule fred med os selv. Jeg vil ikke gøre mænd til ofre, for den eneste vi er offer for er os selv og derved er vi både offer og bøddel.

Dæmoniserer vi manden?

Heldigvis har mænd i stigende grad mod på at diskutere vores køn og -kønsroller. I Berlingske var chefredaktør Tom Jensen på banen efter han havde set dokumentarfilmen ”One More Time With Feeling” om musikeren Nick Cave. Tom Jensen kan dog bedre se træerne end skoven. Han mener, det er farligt at sammenkoble mord-, volds- og selvmordsstatistikkerne med den almindelige mands udfordringer i verden. Kun få mænd hader kvinder, som Tom Jensen rigtigt siger. Ligesom mange mænd tager han afstand fra portrættet af manden som skadelig. Han mener, at ”det er præcis i koblingen af enkeltsager, statistisk repræsentation og generaliseringen, at afsporingen sker. Det er præcis i definitionen af maskulinitet som ”giftig”, at dæmoniseringen af et køn ligger på lur.”

Men begrebet toxic masculinity eller giftig maskulinitet dæmoniserer ikke mandekønnet. At man kalder den gængse fremstilling af maskulinitet skadelig, betyder ikke at maskulinitet i sig selv er skadelig. Tværtimod. Begrebet giftig maskulinitet problematiserer det billede, som mænd (og kvinder) har tegnet og accepteret i alt for mange år af mænds rolle og kapacitet. Et billede, hvor manden skal være maskulin på særlige måder, der viser sig vanvittigt skadelige over for mænd selv og omgivelserne. Det burde nærmest ikke være til debat, at manden har spillet sig selv fallit gennem et oppustet, misforstået og skadeligt ideal. Det bør være til debat, hvordan vi (som mænd og mennesker) vil anskue og bearbejde den situation vi nu er i. Og kritikere af begrebet skadelig maskulinitet bør overveje, hvad intentionen er med at sætte lighedstegn mellem begrebet og kønnet. For enhver moden debattør er de to ting ikke det samme.

Mænd er ikke kun skadelige. Punktum.

Lad os bare få det sagt: Mænd gør også en masse godt, og i mange tilfælde formår den enkelte at kanalisere sin energi over i projekter, der beriger verden. Vi opfinder kunst, kultur og dimser, vi er, som sagt, nogens fædre, kærester, brødre, sønner, venner og kolleger. Problemet er ikke, at vi ikke kan gøre noget godt. Problemet er ikke, at vi ikke har hjertet på rette sted. Problemet er, at vi har vænnet os til at undgå at mærke vores hjerte, vores følelser. En vane, der har tjent os engang for mange år siden, men som næppe kan siges at være hjælpsom i dag. Alligevel har vi gennem årene lært os selv, at vi bliver straffet for at vise vores følelser, dele vores drømme, udtrykke vores sårbarhed. Måske har nogen endda lært os det, måske er det gået i arv fra mand til mand, vi er, så at sige, blevet ved med at fortælle os selv, at den lære er sand. Så vi går den ”kølige” vej: Den analytiske, kritiske, skeptiske vej. Vi bruger tanke, fornuft, strategi og logik. Men værst af alt, fordi vi ikke kan mærke os selv og mærke andre, er der en grundlæggende isolation. En afskårethed. Fra vores kære, fra vores familie, fra andre mænd. Vi er alene. Jeg er alene. Jeg skal klare mig selv i kampen mod alle jer andre. Fællesskabet er blevet en konkurrencestat, et jagtdomæne, hvor den stærke eller den kløgtige vinder.

“Af alle menneskehedens fantasiforestillinger er ideen om, at vi kan klare os selv, den mest absurde og formentlig den farligste. Enten står vi sammen, eller også falder vi fra hinanden.”
GEORGE MONBIOT, INFORMATION

Det går selvfølgelig ikke. Det går heldigvis ikke. Vores kroppe og deres drifter, vores hjerter og deres dybe længsel efter at mærke samhørighed, kalder hele tiden på os. Vi forsøger at slå det hen, at lægge afstand til det, vi beskæftiger os med det, vi kender og kan se. Vi dropper håb og drømme. Vi griner af det fantasifulde. ”Mænd er skabt til at jage og blive jaget”, er der altid en, der siger. Der er formentlig et ikke ubetydeligt biologisk aspekt af den måde, vi mænd lever og oplever verden. Men i stedet for at give vores tidlige forfædre skylden for den DNA, vi stadig bærer i kroppen og ikke kan flygte fra, er det mere interessant at se på, hvor nemt vi kan gøre noget ved det. Hvis ellers vi vil. Som mænd ændrer vi os først, når vi vil. Og når der er behov for det. Vi løfter os først fra lænestolen, når taget er i brand. Eller kæresten er flyttet. Mænd er ikke skadelige. Punktum. Men vi har accepteret en måde at være på, der har skadet vores sundhed i mange år. Det er på tide at gøre noget ved det.

Note: Det vælter frem med mandesnak

Jeg har ikke skrevet dette for at gøre mænd til bedre kærester eller ægtemænd, bedre fædre eller bedre sønner. Jeg skriver det heller ikke, fordi der, dybest set, er noget i vejen med mænd — eller fordi jeg er bedre. Da alt i mit liv faldt sammen omkring mig, kunne jeg se, hvor svært jeg havde ved at tale med andre mænd. Og det undrer mig. Jeg undrer mig over mænd. Hvor vi er, hvordan vi ser vores liv, og hvor vi er på vej hen? Jeg har på mine mange forfatterforedrag konstateret, at det primært er kvinder, der opsøger forfatterforedrag. Hvor er mændene, og hvad laver de? tænker jeg. Det har medført mange gode samtaler med rigtigt mange mænd, og jeg fornemmer at vi går og venter. Venter på at nå frem til mållinjen, venter på, at det skal blive bedre eller bare gå over. Uden at vi i grunden ved, hvad vi venter på. Min ventetid er ovre. Jeg er nysgerrig, jeg vil skubbe til stenen. Måske er din ventetid også ovre. Måske, bare måske, kan du høre noget andet i dig kalde.

Forslag til en start: Træk vejret, gå en tur og begynd at åbne op. Bare lidt. Kig ind i dig selv og gå på undersøgelse. Hvad er det vigtigste i dit liv — sådan virkelig? Hvad er din største frygt? Hvad vil du? Hvad drømmer du om? Hvad tror du på? Hvem tjener du — dybest set — ved at værne om dine følelser? Du vil opdage, at livet ikke er slut, når du åbner dit hjerte, men at det lige er begyndt.

Du er også velkommen til at skrive til mig.

Thomas Rydahl

Forfatter og foredragsholder

Skriv en email til mig

The post Skal vi tale om det vigtige i dit liv — eller skal vi lade som ingenting? first appeared on Thomas Rydahl.

For bogelskere. Smut en tur forbi Greens boghandel.

Thomas Rydahl — Tue, 25 Feb 2025 08:33:19 +0000

Om at sælge gode historier

Boghandlen er – heldigvis og forståeligt – blevet et romantiseret og attråværdigt mødested for skæve personligheder, interesser og passion. Fra Carlos Ruiz Zafóns bog Vindens skygge til Nottinghill med Hugh Grant tegnes et vidunderligt portræt af den særlige verden, der ligger bag den klingende dør og mellem de fyldte reoler.

Også min egen roman Forførernes klub har en boghandel i centrum af sin klub af Kierkegaard-tilbedere. Virkeligheden er nok mere barsk. En boghandel er også en forretning og et levebrød, hvor mange bogelskende boghandlere har måttet indse, at der skal noget helt særligt til, for at få fat i de fortravlede forbrugere i dagens Danmark. Så meget desto mere grund er der til at hylde de fantastiske boghandlere, vi har og bruger.

“Vigtigst af alt inviterer den fysiske bog til fordybelse og fokus i en verden, der er fuld af distraktioner.”

I Greens Boghandel mærker man kærligheden til litteraturen

Personligt vil jeg fremhæve min lokale boghandel, Greens Boghandel i Sorgenfri, som er en hyggelig og vanvittigt veludstyret butik og et ægte lokalt pejlemærke for alle bogelskere – gennem generationer. En af den slags boghandlere, hvor man med det samme mærker kærligheden til litteraturen. Fra 2024 har Thiemers Magasin – med Michael Bjørn Nellemann i spidsen – overtaget den hyggelige boghandel på Sorgenfri Torv – og siden har man også suppleret boghandlen med en lille cafe.

Greens Boghandel kan virkelig noget med…

Gode romaner, krimier og biografier
Digte og lyrik – de har en fin, lille afdeling
Vedkommende samfundslitteratur og fagbøger
Børnebøger, ungdomsromaner og YA (Young Adult)
God kaffe i deres hyggelige bogcafé (med læseeksemplarer)
Events om bøger, kunst med videre

Her signerer jeg Forførernes klub i Greens Boghandel.

Bøger

Læsning er empatiens løbetræning – ikke en spis-hvad-du-kan-softice-maskine

Hvis vi vil have flere til at læse (igen), må vi skabe en ny fortælling. Og den nye fortælling kan ikke være, at læsning er…

The post For bogelskere. Smut en tur forbi Greens boghandel. first appeared on Thomas Rydahl.

7 tegn på, at du er faldet i søvn i livet — og 7 forslag til at komme videre

Thomas Rydahl — Sat, 15 Feb 2025 05:48:40 +0000

Jeg har været der. Og det samme har mange mænd. Dér, hvor man overlever — i stedet for at leve livet. Kan du se dig selv i et eller flere af disse 7 tegn, er det på tide at vågne og finde ud af, hvad det handler om — og mærke efter, hvad du brænder for…

Tegn #1 — Du har givet din sjæl til et arbejde, du ikke elsker

Hvis du er ligesom de fleste af os, er du i en situation, hvor du har brug for at arbejde, så du har råd til at leve. Måske har du altid haft planer for din karriere og endda gjort det godt. Måske har livet ført dig afsted — fra det ene job til det andet. Det er stærkt og meningsfuldt at tage ansvar for sit liv og kunne betale sine regninger — og du har formentlig et par gode dage her og der, måske endda gode uger. Problemet er ikke selve arbejdet — hvad det end er. Problemet er, at du ikke er inspireret.

“Halvdelen af dagens vågne timer og mere end 1700 timer om året bruger du på noget, du helst er fri for. Du lever for dine weekender og ferier. Du spiller måske Lotto for at drømme om bedre tider.”
Thomas Rydahl

Alligevel stopper du ikke og overvejer, hvad meningen med det hele er. Du tør ikke gå ind i en undersøgelse af, hvad du kunne lave, der virkelig ville få dit hjerte til at hoppe og din sjæl til at bryde i brand. Du tør heller ikke tale med din kæreste eller dine venner om din dybe utilfredshed, fordi store dele af din identitet og selvopfattelse er bundet op omkring job eller karriere. Hvem er du, hvis du ikke er advokat eller account manager eller kok?

Det ødelæggende ved din utilfredshed er, at den også rammer resten af dit liv. Når arbejdslivet kører på autopilot, er du hverken i live eller inspirerende derhjemme. Omkostningen er højere end du tror. Din respekt for og kærlighed til dig selv falder, dit helbred kan blive ramt, dit overskud forsvinder.

Sådan kommer du videre

Det er vigtigt at anerkende, at du er i en situation, hvor du formentlig har forpligtelser over for din familie, din bank eller dit arbejde. Din frygt for at bringe status quo ud af balance kan være så overvældende, at du skal give dig selv noget plads til at undersøge, hvor din frygt kommer fra og hvad det værste der kan ske er. Vær ikke for hård ved dig selv. Brug derefter din energi på, at overveje, hvad du ville lave, hvis det ikke handlede om penge. Og find modet til at tale med din kæreste eller ven om, hvad du drømmer om og eventuelt hvad han eller hun drømmer om.

Det er nemmere at dulme smerterne og bedøve tankerne end at gøre noget ved tingene.

Tegn #2 — Du er afhængig af sofa, internet, porno og andre rutiner

Når livet er svært eller hverdagen er udfordrende, er det nemmere at dulme smerterne og bedøve tankerne end at gøre noget ved tingene.

For mange mænd ender det med Netflix i sofaen, spildte timer på internettet, alt for meget porno og spil på mobilen eller PS4’eren, der holder dine tanker og følelser på afstand. Endnu flere mænd forsvinder ind i afhængighederne uden at lægge mærke til det. Der er ikke noget syndfuldt, forkert eller i vejen med Netflix, sofa, internet, erotik og spil, kun hvis det er noget, du ikke virkelig trives med og ikke kan lade være med. Du kan selvfølgelig også være afhængig af mad, tobak, stoffer eller alkohol, der indeholder stoffer eller påvirker hjernen på en måde, der gør det endnu sværere at bryde ud af afhængigheden.

Hvis du er i tvivl om du er afhængighed af noget, så begynd at lægge mærke til, om du egentlig kan styre dit forbrug eller om det er svært eller endda umuligt for dig. Vær ærlig. Du fortæller måske dig selv, at du kan styre det, men kan du? Sådan virkelig.

Hvis det er svært at stoppe, så gør det alligevel. Bare stop. Du kan trappe lidt ned først, men vær ikke for flink. Det SKAL være svært. Og du vil mærke at din energi stiger og du får det bedre med dig selv. Bare fordi du mærker, at det er dig, der afgør, hvad dit liv skal bruges på. Og byd samtidig de svære ting, der må dukke op, velkommen. Lad dem komme an. Det eneste, der er sikkert er, at du ikke dør eller kommer til skade af at føle og tænke og mærke dig selv. Det kan gøre ondt, men det går over. Jo mere du lader det være som det er, jo mere vil det opløses og gå over.

FÅ STØTTE. Sørg for at nogen støtter dig i at stoppe. Sørg for at du ikke er alene i at træde ud af afhængigheden. Noget tyder også på at afhængighed har at gøre med manglende forbindelse eller samværsfølelse med folk omkring os. “The opposite of addiction is connection”, ifølge forfatter og journalist Johann Hari.

Sådan kommer du videre

Grunden til din afhængighed har intet med Angry Birds, sofaens blødhed eller generel liderlighed at gøre. Men med den manglende forbindelse til én person, nemlig dig, og måske med mennesker omkring dig, din partner, venner eller familie. Sørg for at få en praksis med at mærke efter i dig selv og find modet til at tale om din afhængighed med nogen. Ven, familie eller måske en terapeut. Se desuden mere i punkt #3.

Og pludselig tænker du: Hvem er jeg — sådan egentlig?.

Tegn #3 — Du kender ikke og udtrykker ikke dine dybeste behov

Du opdager det først en aften, hvor du er lidt for fuld. Pludselig dukker der en ukendt vrede op i dig. Du bliver nærmest en anden person, der har lyst til at slås eller skændes med hele verden. Eller der opstår en krisesituation, et sammenbrud, i dit liv. Sygdom, skilsmisse eller død. Og pludselig tænker du: Hvem er jeg — sådan egentlig? Det kan udløse følelsen af, at der er dybder eller dele af dig selv, du slet ikke kender. Det kan være et chok. Det kan gøre dig og din partner utryg. Det kan endda være så ubehageligt, at du ikke vil se det i øjnene, men i stedet skynder dig videre. Ind i mere arbejde eller mere druk eller noget helt tredje.

Alt for mange mænd aner intet om deres behov. De kender kun en smule til de behov, der er mest basale. Søvn, mad og drikke, sex og underholdning. Men oftest er disse behov ikke personlige eller dybtfølte, men præget af samfundets og mandekulturens definitioner på behov, der skal indfries jævnligt og på en særlig måde. Åh, hvor bliver jeg træt af at høre om mænds behov for røde bøffer, store bryster og kolde øl. Det er flokmentalitet, når den er mest enøjet.

Den særlige situation, krisesituationen, er ofte den udløsende faktor i forhold til at lære sine egne behov at kende, fordi det er de færreste af os, der af egen fri vilje stopper op og mærker efter. Vi lever travle liv, præget af gøremål og pligter. Vi belaster vores nervesystem hver dag — uden at tænke over det — med en overflod af oplevelser og sanseindtryk, i et omfang, så vi kan have svært ved at fornemme de småbitte eller endda større bevægelser, der finder sted i vores sind.

FRUSTRATIONER. Skænderiet med kæresten. Ærgrelsen over jobbet, du ikke fik. Din fars bemærkning under sidste familiekomsammen. Dit barns besvær med at få venner. En tanke om at du burde tabe dig. Synet af Syriens flygtende børn på forsiden af avisen. Din venindes succes, som du er misundelig på.

Det er følelser og fornemmelser, der hober sig op i os — og som vi overhører, fordi vi A) Er optaget af at få hverdagen til at fungere B) Ikke ved hvad vi skal gøre med dem C) Er bange for dem D) Ikke har noget sprog at tale om dem i. Så når din kæreste (eller psykolog) spørger dig, hvad har du behov for, så ved du ikke, hvad du skal svare. Du prøver at se indad, men ser og mærker intet. Du er utrænet og ude af stand til at føle efter og sætte ord på det.

Sådan kommer du videre

Vi kan vælge at stoppe op — og observere os selv. Det er ikke kompliceret eller svært i sig selv. Det er kunsvært fordi det kræver tålmodighed. Og det kræver at du lærer at filtrere støjen fra og zoome ind på det, der foregår i dig selv. Hvad er det egentlig, der sker i mig? Hvad optager mig? Hvad er jeg ked af eller glad for? Hvad drømmer jeg om? Og vigtigst af alle spørgsmål: Hvad er mine behov? Hvad længes jeg efter? Hvad får mit hjerte til at banke og min kærlighed til at vokse?

Dernæst kan du interessere dig for at formulere det, du mærker. Både over for dig selv og over for andre. Kun når du lærer dine egne behov at kende, tager ansvar for dem og formulerer dem over for andre, kan du gøre dig håb om at få dem indfriet. Det er dig selv og ikke nødvendigvis andre, der skal indfri dem, men hvis du er heldig, vil folk omkring dig gerne hjælpe . Og især hvis du udtrykker dit behov, så det samtidig respekterer andres behov.

Jeg udsætter gerne en samtale med banken. Hvad gør du?

Tegn #4 — Du udsætter de svære og vigtige ting, du ved bør gøres

Jeg kender det alt for godt: Jeg udsætter svære ting, fordi jeg er bange for de følelser og tanker, de medfører. Det kan være en samtale med banken — eller at tale med mine forældre om noget, der ikke fungerer i vores relation. Så snart det er gjort, kan jeg se, at min udsættelse var unødvendig lidelse og det var rart at få overstået, men inden jeg tager handling, er min primære strategi at udsætte til i morgen, til senere. Og det er et sikkert tegn på, at jeg er faldet i søvn.

UDSÆTTER-TRANG. Nu fortæller du nok dig selv, at sådan er du ikke. Men jeg vil mene det modsatte. Der er svære og vigtige ting i dit liv, som du sagtens kunne gøre i dag, hvis du ikke havde modstand på det. Din lønsamtale, et besøg hos lægen eller din besked til din ven om, at du ikke kan komme til hans bryllup.

Selve udsættelsen kan koste dig både penge og venskaber, hvis du ikke tager handling før det er for sent. Men den mest underkendte og måske største omkostning er i din relation til dig selv. Den person, der lider allermest, når du udsætter noget vigtigt, er dig. Og du kan kun udsætte så længe du tror, at udsættelsen er gratis, men det er den aldrig. Den koster din glæde, din frihed og din følelse af at tage ansvar for dit liv.

Sådan kommer du videre

Husk. Før du bare kan tage handling, skal du slippe din selvbebrejdelse og tvinge dig selv ud af det, Mark Manson kalder “Feedback loop from hell”. Det er den frustrerende følelse, du får, når du udsætter at gøre noget ved din evne til at udsætte. Så rammes du af skyld, skam og hele balladen. Giv slip på det. Du er hverken værre eller bedre end alle os andre. Det er menneskeligt at udsætte, men det er uendeligt meget mere tilfredsstillende og giver dig meget mere energi og glæde at gøre noget ved sagerne. Gør det nu.

Det mest ødelæggende er din egen løgnhistorie om, hvorfor det hele er andres skyld,

Tegn #5 — Du giver X og Y skylden for de ting, du ikke har oplevet eller opnået i livet

Ingen af os er blevet astronauter og Hollywoodstjerner, sådan som vi drømte om engang (pånær Andreas Mogensen og Nikolaj Coster-Waldau). Men mange mænd opdigter en fortælling om, hvorfor de endte med at arbejde i forsikringsbranchen eller hvorfor de giftede sig med deres børns mor. Det problematiske er ikke, hvor du arbejder eller hvem du er sammen, men den historie, du fortæller dig selv om, hvorfor det ikke gik helt som du havde planlagt og hvorfor du ikke har andre muligheder.

Det er et tegn på, at du er faldet i søvn, hvis du er et offer for dine omstændigheder. Hvis du i virkeligheden var født til et liv som globetrotter, men endte på en af livets villaveje med en halv vovse og en rusten Wannabe Volvo, fordi X og Y skete.

Vi ender alle sammen andre steder end tiltænkt. Og selv om man gør sig umage, laver livet ikke altid limonade med papirparaplyer. Men der er ikke noget, der er mere ødelæggende i dit liv end din egen løgnhistorie om, hvorfor det er andres skyld, at du ikke er bitcoinmillionær eller herre i eget hus for længst.

Der er uden tvivl en stor sorg forbundet med at indse, at livet og andre småting ikke har ført dig derhen, hvor du helst ville. Der er nok også frustration. Du kan ikke bare skynde dig videre i livet — og ignorere frustrationen og sorgen. Hvis du gør, vælger du at leve med vrede og afmagt og selvlede.

Sådan kommer du videre

Du er nødt til at stoppe op — og anerkende præcis hvor du er og hvad du har opnået. Og du vil enten A) indse, at du måske ikke opnåede præcis det, du drømte om, men måske noget, der er meget mere værdifuldt — eller B) opdage at du stadig har drømme og håb, og at det er på tide at gøre noget ved dem. På den ene eller den anden måde. Se punkt #6. Inden du bliver en sørgelig undskyldning for dig selv.

Det kan også være, at du lever et prøveliv.

Tegn #6 — Du venter på, at noget stort skal ske for dig (eller du lever bare et prøveliv)

Mange af os lever et liv, hvor vi venter på at “noget sker”. Vi accepterer at være passive og håber på, at jobbet, kærligheden eller den farverige tilværelse på en eller anden måde kommer til os, så vi er fri for at rejse os fra stolen og forlange noget af os selv.

Læg for eksempel mærke til, hvor beredvilligt du udsætter noget, der er vigtigt for dig. Blot fordi det kræver noget af dig. Måske i en tro på, at du snart bliver belønnet for din tålmodighed eller for mange års trofast tjeneste uden at brokke sig. Nej, sådan har jeg det ikke, tænker du måske. Men hvis du nogensinde har købt en Lottokupon, så ved du, hvad jeg mener. At købe en Lottokupon er selve tegnet på, at du satser på, at livets overflødighedshorn vil vælte ud over dig — ved et tilfælde.

Det kan også være, at du lever et prøveliv. Det vil sige, at du forholder dig til alting som om det er noget, du kan begynde at gøre, når du er blevet den færdige version af dig selv: Klogere, modigere, sjovere mere tilfreds med dit udseende eller dig selv, etc. Selvfølgelig er der nogle ting, der er gode at planlægge, og nogle valg, der er bedst at reflektere over, inden man tager dem, men sandheden er, at de fleste af os forholder os passivt og afventende over for tilværelsen. Dybest set fordi vi ikke tør at bekende kulør og gå efter det, der begejstrer os — men som regel har vi en fin fortælling, der kan overbevise os selv og andre om, hvorfor det er aldeles umuligt eller for tidligt eller for sent, at kaste os ud i legen med at forme tilværelsen bare en lille smule mere efter vores ønsker.

Sådan kommer du videre

Alternativet til at leve et prøveliv eller at være afventende, er ikke nødvendigvis at du straks opsiger dit arbejde eller sælger huset. Begynd med at lægge mærke til de ting og handlinger, du udsætter — og overvej om du kan gøre en smule, måske bare én ting, i denne uge, der går i retning af det, du drømmer om. For eksempel:

Tilgiv dig selv for at udsætte og for at leve et prøveliv
Skriv en liste over store og små ting, du er inspireret af at opleve eller have i dit liv og overvej, hvilken ting du kan gøre i dag eller i denne uge
Tal med en ven eller din kæreste om mindst et ønske eller et mål, du har
Bliv frivillig i en organisation eller hjælp en ven med et projekt
Tag alle pengene, du er villig til at bruge på Lottokuponer — og investér dem i dig selv: Læring, uddannelse, træning, sang, dans, noget, der gør dig glad og udvider din horisont
Tilmeld dig et kursus eller book en rejse, der inspirerer dig

Når man spørger dig, hvad du føler og tænker, er det svært at svare.

Tegn #7 — Du lever for at overleve — uden et livsformål, der virkelig inspirerer dig

Lønslave, pendler-kanin, Nettozombie, weekendkriger, sofavælger. Mandens yndlingsrolle har mange navne. Hver af dem dækker over det faktum, at alt for mange af mænd lever for at overleve. Vi sætter pickuppen i rillen og spiller den samme melodi, samme plade — hver uge, hver dag, hvert år. Så vi på én gang kan have travlt nok til, at vi ikke mærker os selv — og samtidig kan være offer for vores egen travlhed.

Hvis du er heldig, går du ned med stress som 35 årig og lærer at lytte til dig selv. Hvis du er som de fleste, overhører du alle advarselssignalerne og knokler på, indtil du falder om eller kæresten går sin vej. Problemet bliver på et tidspunkt, at du ikke kan andet. Andet end at overleve: Lukke af for følelserne, gå på arbejde, se tv, spise, skide, sove og gentage processen ad inifitum. Når man spørger dig, hvad du føler og tænker, er det svært at svare. Du føler dig tom. Du tænker ingenting og alting. Eller du mærker måske noget, men det er umuligt at tale om. I denne tilstand er du allermest tilbøjelig til at blive afhængig af spil, porno eller arbejde, det eneste, der kan få din puls til at stige en smule og udfylde tomheden.

Mit bud er, at du mangler et livsformål, der inspirerer og udfordrer dig. Noget, der får dig til at springe ud af sengen om morgenen. Noget, der optager dig intenst. Noget, der giver dig retning i livet. Noget, der holder dig nysgerrig og vågen i tilværelsen. Gerne noget, der bidrager til verden og inspirerer andre. Men frem for alt noget, der får dig til at leve dit liv, så du prioriterer alt derefter og træffer gode valg.

Sådan kommer du videre

Begynd at undersøge hvad dit livsformål er. Det er ikke let. Det kan tage dage eller uger. Måske ved du det allerede, måske skal du først lære dig selv lidt bedre at kende, inden du overhovedet kan mærke, hvad du brænder for (læs eventuelt #3 igen…) Her er nogle veje til at udforske dig selv…

Læs bøger eller se dokumentarer om de mennesker, du beundrer eller misunder. Hvad vækker de i dig?
Tænk tilbage på dine drømme som barn og ung og overvej, hvad de dybest set gik ud på, måske er der en sandhed i dem.
Har du lagt en gammel passion på hylden? Skal den tages op igen — eller er der noget lignende, der er endnu mere inspirerende?
Hvornår er du allermest dig selv? Kan du skabe en situation, hvor du er endnu mere sådan?
Hvad ville du lave, hvis du ikke skulle tjene penge?

Sover du stadig eller er du vågen? Jeg håber, jeg har udfordret og inspireret dig lidt. Du er velkommen til at kommentere eller skrive til mig, hvis du vil vide mere.

Thomas Rydahl

Forfatter og foredragsholder

Skriv en email til mig

The post 7 tegn på, at du er faldet i søvn i livet — og 7 forslag til at komme videre first appeared on Thomas Rydahl.

Verden venter på dig. Hvis du tør lade os høre din stemme.

Thomas Rydahl — Thu, 06 Feb 2025 14:18:25 +0000

SKRIV FOR HELVEDE. Med 7,5 bøger på 10 år på samvittigheden vil jeg gerne give dig mine tre bedste råd – og jeg lover dig, at de vil ændre det hele for dig, hvis du følger dem.

Jeg græd, da jeg fik Bogforums Debutantpris. På en scene foran en fyldt sal og et par kameraer var jeg mere berørt end nogen kunne ane. Selvfølgelig var jeg stolt. Men mest af alt var jeg lettet. Det kunne på alle mulige måder være gået helt anderledes. Jeg var fyrre år og på randen af skilsmisse. Der var så mange alternative universer, hvor jeg slet ikke fik skrevet min bog færdig, ikke fik den udgivet og ikke vandt noget som helst, men stadig bare levede mit gamle, sikre liv – med fast løn og fast hovedpine.

Gennem årene var min forfatterdrøm, som jeg fik som fem-årig, langsomt, men sikkert skredet ned ad prioriteringslisten og lå nu på en delt treogtyvende plads, langt efter at hente børn, betale regninger, rense tagrender, blive en bedre kæreste og tabe mig ti kilo. Men ved en eller anden vanvittig indsats lykkedes det mig at holde fast i mig selv og skriveriet og bryde gennem alle undskyldningerne.

“Mest af alt var jeg lettet. Det kunne på alle mulige måder være gået helt anderledes. Jeg var fyrre år og på randen af skilsmisse.”
Thomas Rydahl

Bliv ved – det er sådan du udvikler dig

Hvordan bliver man forfatter? Det er der ofte nogen, der spørger om. Svaret er mere enkelt og kikset end man tror – og der er kun én måde.

Siden jeg var fem år, har jeg haft fortællinger i hovedet, ideer til scenarier, dramaer og forbrydelser – som regel med en bortløben børnehjemsdreng eller -pige i hovedrollen. I 7. klasse skrev jeg et teaterstykke, som klassen opførte, i gymnasiet vandt jeg en novellekonkurrence. Efter gymnasiet læste jeg i Minneapolis, USA, og skrev en 800 siders roadmovie-roman, som Gyldendal takkede Nej til. Jeg gik på Forfatterskolen i 1997-99 og fortsatte med at skrive romaner, der blev afvist (Tak til Simon Pasternak). Efterhånden blev jeg ærgerlig, nej, bitter og irriteret på forlagene. Jeg begyndte at hade Bogforum og Politikens Bogtillæg, fordi det mindede mig om min egen uformåenhed. Jeg var misundelig på mine forfattervenner (fra Forfatterskolen), der udgav den ene bog efter den anden.

Så da jeg endelig, omsider, langt om længe, ja, så længe, at alle vennerne og familien efterhånden var stoppet med at spørge, hvordan det gik med skriveriet, fik gjort min roman Eremitten færdig, havde jeg gennem årene skrevet mere end fem tusind sider, 2 millioner ord eller 10 millioner tegn. Det stod klar for mig, at det var ikke spild af tid, det var ikke meningsløst. Det var træning. Der er kun én måde at blive forfatter. Det er at blive ved. Og jeg tror måske det gælder for de fleste kunstarter og kunstnere.

Fu*k forfattermyten – og find en legekammerat

Jeg har med vilje udeladt noget fra fortællingen. Nemlig ensomhedens pris.

I mange år var jeg overgivet til den gamle forfattermyte, hvor man som forfatter sidder bogstaveligt og ubogstaveligt talt alene på sit kammer, alene med sine faglige udfordringer, alene med sin tvivl og frygt. Jeg hørte af en eller anden grund Weekendavisens frygtede og dygtige anmelder, Lars Bukdahl med hans kritiske røst, hver gang jeg skrev noget. Og det var først, da jeg opdagede, hvor alene jeg var om mange ting i mit liv, at jeg besluttede at række ud og opsøge andre forfattere for at tale om faget og om de svære følelser, der følger med, når man vover pelsen på papiret.

“Jeg tror, det udvikler mig mere end noget andet at sparre og diskutere ideer og fortællingens virkemidler med andre forfattere og storytellers.”
Thomas Rydahl

Jeg talte blandt andre med forfatterne Ina Merete Schmidt og Jeanette Øbro, der støttede mig i den sværeste tid. Siden har jeg i den grad dyrket at tale og arbejde med andre forfattere.

Det var derfor, at jeg skrev en krimi sammen med AJ Kazinski i 2018-9, og derfor at jeg i disse år skriver en romanserie med Anne-Grethe Bjarup Riis. Fordi jeg tror at det udvikler mig mere end noget andet at sparre og diskutere ideer og fortællingens virkemidler. Det er også en af grundene til, at jeg elsker at undervise. (Læs bla. om min skrivegruppe) Udover at støtte andre forfattere i at udvikle sig, giver min undervisning mig et sted og et forum at vende stort og småt, det praktiske og det nørdede fra forfatterens værksted med andre i samme situation. Så hvis du tumler med at skrive, men er alt for alene om det, så find en legekammerat, én, der forstår og udfordrer dig.

(Artiklen fortsætter)

Min første oplæsning nogensinde, 17 år gammel. På Rønnes teater - sammen med en sovende F.P. Jac og digter/anmelder Poul Borum (uden for billedet).

Rom 1996. Jeg forsøgte at skrive en roman i en stinkende hed by.

Modtagelsen af Bogforums debutantpris i 2014. En enorm forløsning og vanvittig dag. Jeg er meget taknemmelig for at blive hørt og set for min debut.

Syng med eget næb – verden venter på dig

Du ved det ikke endnu. Men verden venter på dig. Du skal ikke være dygtig, klog, rar, sød, flot, rig eller noget som helst andet før du begynder at synge. Tværtimod vil vi gerne høre fra dig i al din uperfektion, i al din ulidelig grimhed og middelmådighed, i al din tvivl, sorg og raseri.

Problemet er, at det ikke er sådan, vi går og tænker eller taler sammen. I stedet tror vi, at vi skal bruge filtre for at skjule vores virkelige jeg eller have taget en uddannelse eller levet et halvt liv eller have noget stort og magnifikt at tilbyde verden før forlagene åbner dørene. Sådan er det ikke. Tværtimod. Det var først da jeg metaforisk set skubbede mine lærere fra Forfatterskolen og Lars Bukdahl til side og begyndte at skrive den slags bøger, som jeg selv elskede som barn, som ung og voksen, at jeg fik min roman udgivet. Som ung elskede jeg at læse King, Dickens, Hinton, Tartt og Sjöwall & Wahlöö. Heri lå min erfaring som menneske og mand i en fiktiv form, men det var gået op for mig, at enhver god fortælling er en gribende, struktureret formidling af den menneskelige erfaring. Det sidste er det vigtigste.

Når vi læser, vil vi nemlig gerne høre, lære og opleve hvordan det er at være menneske – og mere præcist: Hvordan det er at være dig? Ikke din nabo eller din mor, men dig. Autentisk, ægte og sårbart. Jo mere generøst du fortæller derfra, jo mere spejler vi os i det. Ikke alene er det mest inspirerende og spændende, du kan give os, men det er også det eneste, som ingen andre end dig kan give os. Så syng med eget næb. Verden venter på dig.

Forfatterportræt taget til udgivelsen af min krimi Uniform i 2023 af fotograf Karen Rosetzsky.

To rygende, skrivende, poserende elever fra Forfatterskolen årgang 1997-99. Jesper Wamsler og mig selv - på en vild tur til Færøerne i 1999. Vi fandt et vædderhorn.

Thomas Rydahl

Forfatter og foredragsholder

Skriv en email til mig

The post Verden venter på dig. Hvis du tør lade os høre din stemme. first appeared on Thomas Rydahl.

Mig og min tavse skrivemakker

Thomas Rydahl — Thu, 06 Feb 2025 13:33:25 +0000

I efteråret 2021 påtog jeg mig en særlig opgave: At skrive min gode kollega og ven Lasse Holms sidste manuskript færdig. Jeg tøvede ikke med at acceptere opgaven, jeg tænkte mig nærmest ikke om, men sagde bare Ja, da jeg blev spurgt. Og der skulle gå flere måneder, inden jeg begyndte at overveje, om det nu alligevel var en god idé.

En inspirerende nørd

Jeg mødte Lasse første gang på Krimimessen i Horsens i 2014. Han stod i en lille, kulørt stand og gjorde opmærksom på sin voksendebutroman, Romeren, som han udgav på forlaget Fahrenheit. Jeg var selv debutant det år med Eremitten og har altid elsket historiske romaner og læst min del af dem, Conn Iggulden, Bernard Cornwell og Hilary Mantel med flere, og det glædede mig at møde en ny dansk forfatter, der havde kastet sig over genren.

“Nu sad jeg pludselig og arbejdede på en tekst, hvor min skrivemakker, som jeg normalt ville konfrontere eller rose eller udspørge, var tavs.”
Thomas Rydahl

Med sig i standen havde han en ægte romer. Eller det lignede hun. Det var Lasses kæreste, Katharina, der var imponerende klædt for at gøre opmærksom på bogen (Det viste sig, at hun arbejder med kostumer på det kongelige teater). Jeg beundrede, at Lasse og Katharina kunne gøre den slags sammen – som par. Der var en art legesyge over det, og det sagde meget om dem begge. Vi faldt i snak – og jeg kunne straks lide Lasse. Det kunne man. Han var nørdet og nysgerrig, varm og vidende. Et menneske, man lærer noget af at tale med. Og fordi vi begge debuterede og talte om nervøsitet og anmeldelser og så videre, mærkede jeg straks en samhørighed med ham. Da vi nogle år efter kom på samme forlag, voksede samhørigheden.

Dagbog fra en ærlig mand

Syv år senere stod vi på Pio Vin & Bar, en lidt overset vinbar i Bagerstræde på Vesterbro. Politikens Forlag havde inviteret til forfatter-sommer-komsammen, og som sædvanlig endte jeg i et hjørne (af den ultra Vesterbroske gård) i en intens snak med Lasse. Tingene var dog ikke gode. Lasse havde cancer i skjoldbruskkirtlen. Det vidste jeg blandt andet fordi jeg, som så mange andre, havde fulgt og læst hans daglige og ugentlige skriverier om sit sygdomsforløb, hvor han havde en gruopvækkende, ærlig tilgang til samtalen om døden (og livet), parforhold og bøger. (Hvis du vil vide mere om dette, kan du lytte til Dagbog fra en døende.)

Men at se ham gjorde mig alligevel glad og fortrøstningsfuld. Han var i behandling og håbede på bedring. Han havde genfundet sin skrivegnist og var ved at være færdig med sin nye roman. Jeg var af en eller anden grund sikker på, at han nok skulle få det bedre og blive helt rask. Måske fordi jeg ikke turde tænke andet, måske fordi Lasse virkede som om, at han fanme ikke havde tænkt sig at give efter for den slags.

Ja. Bare ja.

Nogle måneder senere fik jeg en opringning fra forlaget. Lasse var døende, og i den forbindelse havde han nævnt mit navn, som den, der skulle spørges om jeg ville skrive hans manuskript færdigt, hvis han ikke nåede det. Jeg sagde straks Ja. Uden at tænke over det. Ikke kun af hjertens godhed, måske lidt. Men mest fordi jeg virkelig holdt af Lasse, og fordi jeg som forfatter kunne sætte mig i hans sted. Det ville også betyde meget for mig, at mit sidste manuskript blev færdig og kom ud – måske med en andens hjælp. Der blev talt om, at han og jeg skulle nå at mødes og diskutere hans manus, men så døde han. 4. november 2021. Et brat punktum. Det var få dage inden Bogmessen, og Lasses billede prydede Politikens stand som om han stadig var her. Vi talte meget om ham – og han var savnet. Jeg forstod på forlaget og hans redaktør Mille Haynes, at man ville genoptage arbejdet med manus, når Katharina var klar.

I nogle måneder hørte jeg ikke noget, så jeg regnede efterhånden med, at mit løfte fra de hektiske dage omkring hans sidste indlæggelse ikke blev aktuelt. Det blev forår. Jeg var ved at færdiggøre min egen nye krimi, Uniform. På et møde med Mille Haynes fik jeg at vide, at man igen kiggede på Lasses roman – og om jeg stadig var interesseret? Det var jeg selvfølgelig. Vi blev enige om en proces, der kunne gå i gang, når jeg havde min egen krimi, Uniform, ude af systemet. Sådan er forlagsarbejde også: Planlægning og deadlines. Derfor gik sommeren og efteråret kom, inden jeg fik læst Lasses manus og mødtes med Mille Haynes for at diskutere det.

Han elskede et Interludium

Vi sad oppe under taget på Milles lille kontor. Jeg havde gjort mig mange tanker – og Mille var enig i de fleste. Hun havde med vilje ikke delt sine meninger med mig på forhånd, så jeg kunne danne mig mit eget indtryk. Lasse havde blandt andet opfundet et Interludium i midten af romanen, der virkede som en lidt heftig blok, en for lang pause, der tog pusten ud af romanens ellers høje tempo. Fordi Lasse også i en tidligere romans første udkast havde haft den slags Interludium og selv redigeret den ud, var vi sikre på, at den også skulle redigeres ud her. Det var den måde, vi diskuterede og argumenterede for vores ændringer og tilrettelser. Der skulle ikke kun redigeres, men skrives nyt og nye scener, opfindes ting. Jeg havde en god fornemmelse af, hvor Lasse ville hen. Jeg glædede mig til det. Men var også konfronteret af opgaven: At lykkedes med at formidle Lasses ånd og ideer.

Fortællingen som fag

Jeg har for længe siden besluttet, at man lærer mere af at diskutere sit håndværk og udvikler sig mere som forfatter ved at vende ideer og tanker med andre. Sådan gør man inden for de fleste fag, hvis man vil være dygtig. Det har blandt andet ført til mit samarbejde i 2018-19 med forfatterparret A.J. Kazinski – og senere mit samarbejde med Anne-Grethe Bjarup Riis. Jeg synes, det er vanvittigt interessant at læse og diskutere tekster og ideer til fortællinger, både egne og andres. Hvad virker, hvorfor og hvornår? Hvad gør en karakter stærk eller spændende eller menneskelig?

“Jeg stod på Lasses hjemmekontor, mellem hans bøger og kasser med Lego og blev igen nærværende over for de oplevelser, der nogle gange kommer, når man bare siger Ja til noget uden helt at forstå hvorfor tavs.”
Thomas Rydahl

Nu sad jeg og arbejdede på en fortælling, hvor jeg virkelig skulle trække på al min erfaring, fordi min skrivemakker, som jeg normalt ville konfrontere eller rose eller udspørge, var tavs. Ofte kunne jeg som forfatterhåndværker regne ud, hvad han ville, og hvad han prøvede på, men der var steder i teksten, hvor jeg virkelig savnede at kunne tale med ham. jeg læste i hans gamle bøger for at forstå ham, for at undersøge hans metodik, men der var flere steder, hvor svaret ikke kunne findes, men måtte opfindes. Flere gange måtte jeg stole på min egen fornemmelse – frem for at afsøge Lasses intention, og nogle få gange bandede jeg af ham, fordi han ikke havde efterladt nogle noter eller noget, der kunne gøre sagen lettere. Der var enkelte stunder, hvor jeg følte, at det var for stort et pres og ønskede, at jeg havde tøvet, bare en lille smule, med at sige Ja dengang. Men alt i alt var det en intenst, interessant og vanvittigt lærerig proces. Og en utrolig måde at komme tættere på Lasse.

I virkeligheden kendte vi ikke hinanden så godt, inden han døde. Pludselig savnede jeg ham og ville have givet alt for at kunne sidde med ham på Tap Room og få en underlig øl og snakke om vores fag. Han ville sikkert have hængt sin hat på stolens knop og fortalt mig om tiden, den politiske udvikling i verden, inden besættelsen fandt sted i Danmark. ikke helt ulig den måde, Jens i romanen fortæller om de samme emner.

At forvalte en anden kunstners arv

Og på den måde endte et punktum med at være et kolon: I marts 2023 udkom Lasse Holms Besættelse, og hans kone Katharina holdt en smuk og gribende bogreception i deres lejlighed i København.

Jeg stod på Lasses hjemmekontor, mellem hans bøger og kasser med Lego og blev igen nærværende over for de oplevelser, der nogle gange kommer, når man bare siger Ja til noget uden helt at forstå hvorfor. Jeg var glad for at have gjort det – uden jeg helt havde overvejet hvor stort og svært det egentlig er at forvalte en anden kunstners arv. Og jeg var især glad for at have hjulpet Katharina og Lasse med at opfylde hans ønske. Så da Mille Haynes og jeg talte om Lasses nye krimi på Krimimessen samme år i marts blev der både grint og grædt. Især det sidste. Katharina og hendes søster sad i publikum. Det er sårbart at nærme sig de døde – og deres efterladte. Men det er også lærerigt og gribende. Noget af det mest meningsfulde, man kan i livet.

Tak for tilliden, Lasse.

Thomas Rydahl

Forfatter og foredragsholder

Skriv en email til mig

The post Mig og min tavse skrivemakker first appeared on Thomas Rydahl.

Thomas Rydahl - Thomas Rydahl

Læsning er empatiens løbetræning – ikke en spis-hvad-du-kan-softice-maskine

Symptomerne er der, men hidtil har kuren været forkert og for overfladisk

Stephen King på bagerste række i bus 194

Vi må skabe en ny fortælling om læsning

“Jeg læser, fordi jeg vil være et helt menneske”

Pressemeddelelse: Forfattere, boghandlere og forlag vil fjerne afgift på bøger: Hver fjerde dansker er klar til at læse mere

DET KRÆVER 50.000 UNDERSKRIFTER

Støt forslaget - allerede i dag​

Danmark beskatter litteraturen som luksus. Det er et fantastisk problem – også for vores børn og for demokratiet.

Den danske bogmoms er pinligt høj – men hvorfor egentlig?

DET KRÆVER 50.000 UNDERSKRIFTER

Støt forslaget - allerede i dag​

Sådan kan du gøre en kæmpe forskel for bøger og læsningen i Danmark

Danmark har verdens højeste bogmoms – det er tid til at afskaffe den

Mit borgerforslag har brug for din underskrift

Fordele i fire punkter

1. Nulmoms vil styrke vores demokrati

2. Nulmoms vil styrke børn og unges læsning

3. Nulmoms vil gøre bøger billigere og mere tilgængelige

4. Nulmoms vil styrke litteraturens fødekæde

Hvem får særlig gavn af forslaget?

Børnefamilier

Studerende

Biblioteker og skoler

Forfattere

Boghandlere

Mindre forlag

DET KRÆVER 50.000 UNDERSKRIFTER

Støt forslaget - allerede i dag​

Minder fra omklædningsrummet – om mandekulturen, der har en høj pris

Er Rydahl ikke en lille bøsserøv?

Tarzan som antikveret mandeideal

Smid farfars manual på bålet

FOREDRAG

Mænd, mandekultur og vejen frem

Thomas Rydahl

Forfatter og foredragsholder

Skal vi tale om det vigtige i dit liv — eller skal vi lade som ingenting?

Espedal for faen

Dæmoniserer vi manden?

Mænd er ikke kun skadelige. Punktum.

Note: Det vælter frem med mandesnak

Thomas Rydahl

Forfatter og foredragsholder

For bogelskere. Smut en tur forbi Greens boghandel.

Greens Boghandel kan virkelig noget med…

7 tegn på, at du er faldet i søvn i livet — og 7 forslag til at komme videre

Tegn #1 — Du har givet din sjæl til et arbejde, du ikke elsker

Sådan kommer du videre

Tegn #2 — Du er afhængig af sofa, internet, porno og andre rutiner

Sådan kommer du videre

Tegn #3 — Du kender ikke og udtrykker ikke dine dybeste behov

Sådan kommer du videre

Tegn #4 — Du udsætter de svære og vigtige ting, du ved bør gøres

Sådan kommer du videre

Tegn #5 — Du giver X og Y skylden for de ting, du ikke har oplevet eller opnået i livet

Sådan kommer du videre

Tegn #6 — Du venter på, at noget stort skal ske for dig (eller du lever bare et prøveliv)

Sådan kommer du videre

Tegn #7 — Du lever for at overleve — uden et livsformål, der virkelig inspirerer dig

Sådan kommer du videre

Sover du stadig eller er du vågen? Jeg håber, jeg har udfordret og inspireret dig lidt. Du er velkommen til at kommentere eller skrive til mig, hvis du vil vide mere.

Thomas Rydahl

Forfatter og foredragsholder

Verden venter på dig. Hvis du tør lade os høre din stemme.

Thomas Rydahl

Forfatter og foredragsholder

Mig og min tavse skrivemakker

Thomas Rydahl

Forfatter og foredragsholder

Støt forslaget - allerede i dag

Støt forslaget - allerede i dag

Støt forslaget - allerede i dag