Skip links

Prisen for mandekultur: Når depression forbliver ubehandlet hos mænd

Mere end 150.000 danskere lider årligt af en form for depression. Tallet er muligvis meget større, fordi mænd er mindre tilbøjelige til at søge hjælp. Det er vores mandekultur, der står i vejen.
 
Ifølge Sundhedsstyrelsen er mænd generelt underdiagnosticeret for depression. De søger sjældnere lægehjælp og undgår at tale om deres følelser, hvilket gør, at depressionen ofte forværres. I stedet for at søge behandling, forsøger mange mænd at håndtere deres depression på egen hånd, ofte med usunde løsninger som ludomani, alkoholforbrug eller isolation.
 

“I løbet af livet får 17-18 procent af danskerne en depression. Det svarer til knap hver femte dansker. Men mange, som har en depression, søger ikke hjælp hos deres læge og kommer derfor ikke i behandling.”

PSYKIATRIFONDEN – OM DEPRESSION

Hvis du er mand, er du allerede skeptisk 

De færreste mænd, jeg taler med, vil indrømme, at de er dårlige til at tale med nogen om deres problemer. Jeg tror, det skyldes kulturen mellem mænd: Vi vil ikke indrømme vores fejl, vores svaghed eller at vi skulle have brug for at tale med andre om vores personlige forhold. Det er ikke, som nogen tror, noget, der kun gælder de ældre generationer. Også yngre mænd, født efter 1980, oplever det samme, især når det drejer sig om komplekse følelser og mere alvorlige problemer, der fører til eller skyldes en depression.
 
Jeg oplevede det selv, da jeg havde det svært for mange år siden. Mens jeg kæmpede for at forsørge familien og passe mit arbejde, var mit parforhold ved at gå i stykker. I første omgang var jeg så bange for at miste det hele, at jeg intet kunne gøre. Jeg flygtede ind i arbejde, løbeture og hverdagens gøremål, og først mange år senere indså jeg, at jeg uden tvivl havde været klinisk deprimeret eller på randen til det. Den primære årsag var, at jeg var alene med min frustration, min sorg og mine tanker. Jeg delte dem ikke med min partner eller min nærmeste familie – og heller med andre mænd i min omgangskreds. Og jeg gik slet, slet ikke til lægen. Først da en ven tog en chance og sagde noget til mig, åbnede jeg op.

Vores modvilje mod at søge hjælp kan have alvorlige konsekvenser.

Start med at tale med en ven 

Det er altid en god ide at starte med at tale med en ven eller en kollega. Men hvis din ven har svært ved at lytte og give passende tilbagespil, kan det ende med at forstærke din frygt for at tale med nogen. Derfor er det en særligt god idé at tale med en person, der har erfaring med den slags samtaler. Hvis du ikke kender en dygtig terapeut eller psykolog, kan du fx finde en på gomentor.dk eller du kan ringe til Livslinien på 70 201 201 eller få en aftale på Headspace.dk, hvor de kan hjælpe dig videre.
 

“Vi skal begynde at normalisere samtaler om følelser og psykiske emner blandt mænd. Det kan starte med små ting, som at opmuntre til åbenhed i vennegrupper og familier.”

THOMAS RYDAHL 

Konsekvenser ved ikke at søge hjælp

Vores modvilje mod at søge hjælp kan have alvorlige konsekvenser. WHO rapporterer, at mænd har højere selvmordsrater end kvinder på globalt plan. Dette skyldes delvist, at depression blandt mænd ofte går ubehandlet, og at de i højere grad tyr til dødelige metoder, når de forsøger selvmord.

Medierne spiller en stor rolle i at forme vores syn på maskulinitet.

Forslag til handling

For at tackle dette problem er det afgørende, at vi som samfund begynder at ændre den måde, vi taler om maskulinitet og psykisk sundhed på. Her er nogle konkrete handlinger, der kan gøre en forskel:

  1. Normalisering af samtaler om følelser: Vi skal begynde at normalisere samtaler om følelser og psykiske emner blandt mænd. Det kan starte med små ting, som at opmuntre til åbenhed i vennegrupper og familier. Ved at tale åbent om følelser kan vi mindske skammen omkring at søge hjælp.
  2. Øget fokus på psykisk sundhed i medier: Kampagner og artikler, der viser mænd, der taler om deres psykiske sundhed, kan være med til at bryde stigmaet. Medierne spiller en stor rolle i at forme vores syn på maskulinitet, og et øget fokus på psykisk sundhed kan gøre det lettere for mænd at søge hjælp.
  3. Hjælp og støtte: Det er vigtigt, at der er let adgang til for eksempel støttegrupper og ressourcer, hvor mænd kan tale med ligesindede og få professionel hjælp. Grupper specifikt rettet mod mænds psykiske sundhed kan være med til at skabe et trygt miljø, hvor det er okay at tale om svære emner. Eller som sagt tage kontakt til:

Ved at implementere disse forslag kan vi begynde at nedbryde de barrierer, der afholder mænd fra at søge den hjælp, de har brug for, før det er for sent.

This website uses cookies to improve your web experience.
Home