Thomas Rydahl

  • FORFATTER
  • FOREDRAGSHOLDER
  • DEBATTØR

Den gode fortælling er som sunde stoffer for din hjerne, dit hjerte og dit nervesystem. Bogen, ordene og karaktererne kan ændre dit syn på verden, dig selv og andre. Og så kan den leve videre i dig længe efter den sidste side. Og måske endda præge dit liv. Det er den slags bøger, jeg altid selv har elsket, og det er den slags fortællinger, jeg er ude på at give dig, min læser. Kom indenfor og mød Erhard, H.C., Flemming, Fuzzy og Salma. Og Thomas.

OM FORFATTEREN

"Fortællinger skaber vores verden"

I 2014 brød Thomas Rydahl igennem med krimien Eremitten, der vandt Bogforums Debutantpris 2014. Siden har han udgivet mere end fem romaner, der er udgivet i flere lande og solgt til film- og serieproduktion,

“Jeg glæder mig til at møde dig i bogen. Eller i virkeligheden.”

Artikler

Holdninger og inspiration

Læs et uddrag af
DE FØRSTE SIDER

Du får dem med det samme. Mine hemmeligheder. Dem, jeg aldrig talte med Hannah om. Min ekskone. Min far er ikke død. Han sidder i fængsel. Og min mor er død. Jeg slog hende ihjel. Eller det føles sådan. Hannah spurgte mig ikke, og som den mand, jeg var, sagde jeg
ikke noget. Er du også sådan? Eller taler du ivrigt med andre om det sværeste i dit liv? Det gjorde jeg ikke. På noget tidspunkt. Jeg ville hellere stikke en hånd ind i en kakkelovn end tale om den slags. Alligevel vendte jeg ofte tilbage til det i tankerne. Den nat. Hvis jeg sad alene i toget eller ikke kunne falde i søvn, eller jeg var sammen med Sebastian. Eller hvis jeg kiggede i spejlet, når jeg havde været i bad. Jeg har stadig et ar. På brystkassen, hvor huden er krøllet og grim som klumpet voks. For hvert år forsvinder det mere og mere bag hud og rynker, men det kan stadig ses.

Jeg vil ikke mere, sagde Hannah. Jeg vil ikke mere.
Så rullede hun rundt og faldt i søvn.
Det var sådan, det begyndte, begyndelsen på slutningen, vores skilsmisse.
Jeg lå tilbage i sengen. Uden at forstå, hvad der lige var sket. At det var sidste gang, vi lå afklædte i sengen sammen. At mit liv
netop var blevet ændret. Det var i november. Det var, inden jeg vidste noget om grillkyllingen. Ham hørte jeg først om senere. På en måde var han ligegyldig, på en måde var han skyld i det hele. Man er forvirret, når man skal gøre boet op, konkludere for og bag, oppe og nede,efter fjorten år, to børn, en kat, to kaniner, hundrede skænderier og halvt så mange samlejer. Var det også godt for dig, min skat? Næ, ikke rigtig.
Det er derfor, at man ikke spørger.
Vi overlevede julen. Og en skiferie i Østrig.

ALLE BØGER AF

Thomas Rydahl

Bind 1 i Den københavnske nat-serien
Roman om forførelse og skilsmisse
Krimi med A.J. Kazinski
Bind 3 i Erhard-trilogien
Bind 2 i Erhard-trilogien
Bind 1 i Erhard-trilogien.
EVENTS

Talks & foredrag

FOREDRAG

Anbefalinger fra arrangører

Tak for et nærværende og levende oplæg ved vores arrangement. Du talte lige ind i litteraturhjertet og fik sået nogle frø.

Louise Duus Skovbjerg

Pædagogisk konsulent

Sikke en god dag i lørdags. Alle kom hjem med masser af inspiration og lyst til at skrive.

Gunvor Ganer Krejberg

Arrangementansvarlig
Hvid-og-sort-mors-dag-personlig-Instagram-opslag-2